07/08-17 19:05

Wesley Sneijder skifter til fransk topklubWesley Sneijder skifter til fransk topklub

Den hollandske offensivspiller har fundet en ny klub, efter at han stoppede hos Galatasaray i juli.

storybild

Nice. Fodboldspilleren Wesley Sneijder fortsætter karrieren i fransk fodbold.

Den 33-årige hollænder har fået kontrakt med Nice, der i sidste sæson sluttede som nummer tre i den bedste franske fodboldrække.

Nice beretter ikke noget om kontraktens længde.

Wesley Sneijder blev i sidste måned løst fra sin kontrakt med tyrkiske Galatasaray.

Offensivspilleren har spillet 131 A-landskampe for Holland, og han var i 2010 med til at sikre hollænderne sølv ved VM i Sydafrika.

Wesley Sneijder har spillet i fire forskellige lande for Ajax (Holland), Real Madrid (Spanien), Inter (Italien) og altså Galatasaray i Tyrkiet.

Han har vundet det nationale mesterskab med alle fire klubber.

I 2010 vandt Wesley Sneijder også Champions League med Inter.

Ved den lejlighed sad angriberen Mario Balotelli på bænken for Inter, og de to bliver nu genforenet i Nice, hvor Balotelli har spillet siden sidste sommer.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx