Af - 19/03-14 22:37; Opdateret: 19/03-14 23:30

Van Persie gav Manchester et mirakelVan Persie gav Manchester et mirakel

Fra 0-2 til 3-2. Manchester United skrev onsdag aften en lille Champions League-historie. Matchvinderen blev dog skadet.

storybild

Robin van Persie har scoret et af sine tre mål. (Billede: Polfoto/AP)

Et hattrick af Robin van Persie. Et mirakel i Manchester.

David Moyes har ikke haft mange af de helt store succes-oplevelser, siden han i sommer overtog Manchester United.

Her er Manchester Uniteds foto-bevis: Ingen krise
Her er Manchester Uniteds foto-bevis: Ingen krise

Men i aftes var den dér.

I en historisk forestilling hvor managerens udvalgte tog sig gevaldigt sammen og sendte Olympiakos ud af Champions Leagues ottendedelsfinaler.

United træner hængt ud på nettet
United træner hængt ud på nettet

3-0 blev det hjemme mod det nykårede græske mesterhold, der ellers kom til Old Trafford med 2-0 og et halvklart udsyn mod kvartfinalerne.

Det forplumrede især Robin van Persie.

8 United-rekorder Moyes og co. har smadret
8 United-rekorder Moyes og co. har smadret

Hollænderen scorede alle tre mål – et straffespark, en inderside og et frispark i det 25., 45. og 52. minut. Han lignede ikke en mand på vej væk, som rygterne ellers har flere gange sagt.

Men David Moyes kunne i høj grad også takke sin målmand, David de Gea. Spanieren havde nogle særdeles afgørende redninger på nogle særdeles afgørende tidspunkter.

United-profil: »Vi er blevet hjernevasket«
United-profil: »Vi er blevet hjernevasket«

De flotteste kom kort inden 2-0-målet mod slutningen af første halvleg, hvor David de Gea først parerede et hovedstød fra David Fuster og siden blokerede riposten fra Alejandro Domínguez.

Og siden da Manchester United-målmanden stod helt rigtigt placeret, da igen David Fuster tordnede på mål efter et indlæg midtvejs i anden halvleg. Ved stillingen 3-0.

BBC: Rooney bliver i United: Så mange år tegner han
BBC: Rooney bliver i United: Så mange år tegner han

I det hele taget var de græske gæster ofte farlige, når de kom buldrende i deres kontra-angreb. Vel vidende at enkelt mål ville sende dem i kvartfinalerne.

Og det blev nogle nervepirrende slutminutter, for det i denne sæson så hårdt prøvede United-publikum.

United-manager: Føles som seks måneders modgang
United-manager: Føles som seks måneders modgang

Men Manchester United undgik den afgørende udebane-scoring – og fik også reddet lidt af den britiske ære med en fordobling af hold herfra blandt de sidste otte.

Der kom dog en portion malurt i Moyes-bægret til sidst. For Robin van Persie måtte kort før tid bæres fra banen med en skade i det ene ben.

Det er endnu uvist, hvor alvorlig den er.

De er klar til Champions League-kvartfinalerne:
Chelsea
Manchester United
FC Barcelona
Real Madrid
Atletico Madrid
Borussia Dortmund
Bayern München
PSG

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx