26/08-14 06:26

Avis: Hvidovre-matchfixer har stor spillegældAvis: Hvidovre-matchfixer har stor spillegæld

Ifølge en person, der formidler sportsvæddemål i Asien, har en dansk matchfixer gæld for mere end en million.

storybild

(Billede: Polfoto/arkivfoto)

Den person, der over for politiet har erkendt matchfixing i danske fodboldkampe, har ifølge en agent spillet sig til en milliongæld.

Det skriver Berlingske, som har talt med den filippinske agent Stanlee, der fungerer som mellemmand mellem spillere og kinesiske spillebørser. Agenten har angiveligt formidlet væddemål for den 27-årige dansker, der har indrømmet matchfixing over for politiet.

Live-betting giver flere ludomaner
Live-betting giver flere ludomaner

Ustyrlig spilletrang får flere til at lægge bånd på sig selv
Ustyrlig spilletrang får flere til at lægge bånd på sig selv

Matchfixingen skulle være sket i samarbejde med fem andre personer. De fire af dem nægter sig skyldige, mens den sidste ikke vil udtale sig til politiet.

Agenten, der optræder delvist anonymiseret i avisen, fortæller, at danskeren spillede for tusindvis af euro, og at han mindst to gange har rejst til Asien for at placere store beløb.

På en rejse til spillebyen Macao skulle danskeren angiveligt have introduceret agenten for en forretningspartner. Partneren har ifølge Berlingske navnesammenfald med en af de andre sigtede i sagen.

- De fortalte, at de kendte spillere og trænere i en dansk liga. Måske spillede hans partner endda på et af holdene. De kendte i hvert fald folk på et københavnsk hold, jeg kan ikke huske hvilket. Vi spørger ikke vores kunder, hvor de har deres informationer fra, siger agenten ifølge Berlingske.

Danskere: Sådan har Nichlas snydt
Danskere: Sådan har Nichlas snydt

Agenten oplyser, at den formodede matchfixer spillede cirka 80.000 euro, eller hvad der svarer til omkring 600.000 kroner, på en kamp. Han husker, at kampen blev vundet overbevisende.

Politiet mener, at Hvidovres 0-5-nederlag til Vejle i november 2010 var matchfixet. Det er ikke muligt at få bekræftet, at det er den kamp, agenten omtaler.

Firmaet, som agenten arbejder for, fik efter det vundne væddemål tillid til den sigtede dansker og lod ham spille på kredit. En kredit, der til sidst var med til at skabe danskeren en gæld på 1,1 million kroner, som ifølge agenten ikke er blevet betalt.

Agenten siger, at firmaet ikke har brugt kriminelle metoder for at inddrive gælden.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx