29/04-18 16:42

Grand slam-titel har givet Wozniacki blod på tandenGrand slam-titel har givet Wozniacki blod på tanden

Forud for opvisningskamp tyder intet på, at Caroline Wozniacki snart tænker på at stille ketsjeren på hylden.

storybild

Baku. Danmarks største tennisspiller og vinder af Australian Open, Caroline Wozniacki, er for en stund tilbage i hjemlandet.

Her skal hun mandag spille opvisningskampen Champions Battle mod verdensstjernen Venus Williams.

Forud for kampen, der finder sted i Telia Parken, reflekterede Wozniacki søndag over sin grand slam-sejr ved Australian Open tilbage i januar. En sejr, der har både har løftet en byrde fra hendes skuldre og samtidigt givet hende lysten til flere sejre.

- Det er noget, jeg har trænet efter i mange år. Det, og så at være nummer et i verden, er to af de største ting, man kan opnå i tennis. Efter det er der ikke så meget pres. Men det er klart, at det også giver mere blod på tanden, når jeg skal spille de næste grand slams, der kommer i sæsonen, siger Wozniacki.

Der er derfor ikke noget, der tyder på, at Wozniacki snart trækker sig fra professionel tennis.

- Hvis ilden var væk, så ville jeg ikke blive ved med at spille. Så længe jeg har ilden, så bliver jeg ved. Jeg er helt sikkert stadig så motiveret, som jeg har været før, lyder det fra Wozniacki.

Wozniackis modstander ved mandagens kamp, Venus Williams, tog sig også tid til at lykønske danskeren med den store triumf.

- Hun arbejdede super hårdt for det, og jeg er meget glad for at se det ske for hende, siger Williams.

Det er ikke første gang, at Venus Williams er i København for at spille en opvisningskamp. Tilbage i 2002 spillede hun en opvisningskamp mod slovakken Daniela Hantuchova.

Dengang kunne en 12-årig Caroline Wozniacki hilse på sit store tennisidol og fik endda lov til at spille et par bolde med amerikaneren.

- Det er fantastisk at være tilbage. Jeg har så mange gode minder fra sidste gang, fortæller Venus Williams.

Der forventes at møde omkring 12.000 tilskuere op til mandagens kamp, hvor Wozniacki vil give tilskuerne tennis for alle pengene.

- Vi kommer til at gå ud og spille seriøst, og så godt som vi kan. Det gode ved det er, at vi begge kan gå glade fra kampen, siger Wozniacki

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Meghan Markles familie i problemer...
bt.dk
Se billederne: FCM hyldet i stor stil...
bt.dk
Manden bag mystisk lyd-klip står...
bt.dk
Har fem børn og 18 år yngre kæreste:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx