17/03-14 20:53

Real-træner smider reserver ind i Champions LeagueReal-træner smider reserver ind i Champions League

Real Madrids stjerner bliver sparet i returkampen mod Schalke 04 med tanke på weekendens "Clásico".

storybild

Real Madrids stjerner bliver sparet i returkampen mod Schalke 04 med tanke på weekendens "Clásico". (Billede: Polfoto)

Det bliver et forstærket B-hold, som Real Madrid-træner Carlo Ancelotti sender i aktion i Champions League-1/8-finalen mod Schalke 04 tirsdag aften.

Den spanske klub har et forspring på intet mindre end 6-1 fra den første kamp på Schalkes hjemmebane, og dermed synes alt afgjort inden tirsdagens returkamp i Madrid.

Ronaldo sender Real Madrid på titelkurs
Ronaldo sender Real Madrid på titelkurs

- En række spillere er trætte og har brug for at restituere. Det vil blive en opstilling med mange ændringer, siger Carlo Ancelotti ifølge nyhedsbureauet dpa.

Søndag venter El Clásico, det prestigefyldte møde med FC Barcelona i den spanske liga, og derfor er det oplagt for madrilenerne at holde sine stjerner friske til det opgør.

Barcelona haler ind på Real Madrid efter storsejr
Barcelona haler ind på Real Madrid efter storsejr

Ud over prestigen gælder kampen nemlig også vigtige point i topstriden i den spanske liga, hvor førende Real Madrid har fire point ned til Barcelona, der er på tredjepladsen.

Det er imidlertid ikke kun Ancelotti, der varsler nye ansigter i tirsdagens dyst på Estadio Santiago Bernabeu i den spanske hovedstad.

Real Madrid smadrer Schalke
Real Madrid smadrer Schalke

Han tyske kollega Jens Keller regner også med at spare spillere i kampen, hvor ingen tilsyneladende forventer, at der er noget at stille op for Schalke.

- Vi er allerede slået ud efter det dårlige resultat i den første kamp, men det bliver en fin oplevelse for spillerne.

- Vi tænker, at tre spillere, der har småskader, vil stå over. Jeg vil give de unge denne store mulighed for at lære, siger Jens Keller.

Har du set den: Schalke-stjernes tatovering hylder Real Madrid
Har du set den: Schalke-stjernes tatovering hylder Real Madrid

Lige som Real Madrid har Schalke vigtige opgaver i den hjemlige liga i den kommende tid. Klubben er aktuelt på tredjepladsen i Bundesligaen og har dermed sat kursen mod kvalifikation til næste sæsons Champions League.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx