23/07-17 17:42

AaB-træner irriteret på sig selv efter 1-4-nederlagAaB-træner irriteret på sig selv efter 1-4-nederlag

AaB-træner Morten Wieghorst ville gerne have advaret sit hold mere omkring Sønderjyskes styrker.

storybild

Aalborg. AaB tabte søndag eftermiddag 1-4 på eget græs til Sønderjyske i Superligaen, hvor udeholdet straffede AaB-spillernes fejl hårdt.

Især omkring 0-1-scoringen, hvor Jores Okore kluntet begik straffespark på Mikael Uhre efter selv at have mistet bolden på midten af banen, var der afregning fra sønderjyderne.

Hjemmeholdets cheftræner, Morten Wieghorst, var irriteret på sig selv, da han ikke føler, at han fik advaret sit hold nok omkring Sønderjyskes styrker.

- Jeg er irriteret på mig selv, da jeg føler, at jeg måske kunne have gjort mere for at advare omkring Sønderjyskes styrker, siger Morten Wieghorst.

Jores Okore og Kasper Pedersen udgjorde midterforsvaret for AaB. Præcis som i sidste weekend, hvor de leverede stærkt mod FC København.

Men mod Sønderjyske var de anderledes usikre, da de denne gang skulle bygge spillet mere op.

- Jores Okore og Kasper Pedersen skulle bygge spillet op mod Sønderjyske, og det er ikke deres største forcer. FCK-kampen blev spillet på en helt anden måde, siger AaB-træneren.

24-årige Jores Okore var naturligvis også ærgerlig efter kampen.

- Vi blev straffet. Det var ikke særligt godt - hverken personligt eller kollektivt. Vi skal være mere kyniske, siger Jores Okore.

I sidste sæson tørnede forsvarsspilleren ud for FCK, men han savner topformen, da det ikke blev til mange kampe for sidste sæsons mestre.

- Jeg føler selv, at jeg skal bruge tid. Jeg er et stykke fra topformen, så jeg glæder mig til at finde rytmen, siger Jores Okore.

AaB får mulighed for at revanchere nederlaget på søndag, når de gæster FC Nordsjælland.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Billede går verden rundt: Ærkefan...
bt.dk
Har du også fået en masse af disse...
bt.dk
Brandfolk vil være til stede hele...
bt.dk
OB er tæt på afklaring: Det bliver en...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx