Af Ritzau - 28/05-17 15:52; Opdateret: 28/05-17 16:12

Kevin Magnussen snupper et point i MonacoKevin Magnussen snupper et point i Monaco

Sebastian Vettel vandt for tredje gang i år, mens Kevin Magnussen akkurat kom i VM-pointene i Monaco.

storybild

Kevin Magnussen hentede et point i Monaco. (Billede: Scanpix/Grand Prix Photo)

For anden gang i sæsonen hentede Kevin Magnussen point, da Formel 1-kørerne søndag afviklede sæsonens sjette grandprix i Monaco.

Den danske Haas-kører sluttede som nummer ti og fik et enkelt point til VM-regnskabet.

Kevin Magnussen har i alt fem point.

Sebastian Vettel hentede sin tredje sejr i sæsonen, da Ferrari-køreren kørte først over målstregen.

Tyskeren udbyggede dermed sit forspring til Mercedes-køreren Lewis Hamilton i den samlede VM-stilling.

Kevin Magnussen fik en rigtig god start, da han rykkede fra 11.-pladsen frem til niendepladsen i forbindelse med starten.

Senere kom danskeren op som nummer otte.

De to Ferrarier med finnen Kimi Räikkönen og Sebastian Vettel førte feltet an med finnen som den forreste, men de to byttede senere plads.

Længere bagude kæmpede Lewis Hamilton for at komme frem i feltet, efter at han måtte nøjes med en skuffende 13.-plads i kvalifikationen.

Briten havde som ventet dog svært ved at komme forbi de øvrige kørere i Monacos gader, hvor det er meget svært at overhale.

Det så godt ud for Kevin Magnussen, men en punktering sendte ham ned på 13.-pladsen.

Flere kørere udgik undervejs, blandt andre Pascal Wehrlein.

Tyskerens Sauber kom helt op at stå på højkant efter en kollision, men til alt held slap Pascal Wehrlein uskadt.

Efter hans uheld var der safetycar på banen, og det åbnede løbet op igen.

Ferrari havde indtil det tidspunkt været i fuld kontrol, men nu kom konkurrenterne tættere på.

Lewis Hamilton havde kørt sig op på syvendepladsen, en placering som briten også endte med at indtage.

Forrest holdt Sebastian Vettel hele vejen til mål med Kimi Räikkönen på andenpladsen og australieren Daniel Ricciardo (Red Bull) som nummer tre.

Det er første gang siden 2001, at Ferrari vinder grandprixet i Monaco.

Kevin Magnussen lå kort før afslutningen ikke til at komme i top-10 og dermed i VM-pointene, men uheld hos flere konkurrenter endte med at sende danskeren frem til et enkelt VM-point.

Endnu bedre gik det for danskerens Haas-kollega, Romain Grosjean, der sluttede som nummer otte.

Franskmanden har nu ni VM-point, fire flere end Magnussen.

Helt i front topper Sebastian Vettel med 129 point, mens Lewis Hamilton har 104 point på andenpladsen.

Det næste grandprix bliver kørt 11. juni i Canada.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx