Af - 27/09-15 12:55; Opdateret: 27/09-15 15:45

Slut: Eks-FCK'er sikrer Brøndby derbysejrSlut: Eks-FCK'er sikrer Brøndby derbysejr

Brøndby vinder 1-0 over F.C. København

storybild

Der bliver kæmpet om hver eneste bold i københavner-derbyet på Brøndby Stadion. (Billede: Polfoto/Lars Poulsen)

13.15: Kampen mellem Brøndby og FCK er sat i gang efter en forsinkelse grundet trafikale problemer. Nu er tilskuerne på plads. Og de blev forkælet med en gigantisk tifo af Brøndbys fans i et gladiator-tema. Naturligvis med en Brøndby-kriger, der triumferende holdt et afhugget løvehoved. Så er vi i gang.

13.26: 10 minutter spillet. FCK har bolden mest, men ingen nævneværdige chancer endnu. Ronnie Schwartz er dog tildelt et gult kort for en aggressiv tackling i kampen første minutter. Tacklingen betød, at Tom Høgli måtte udskiftes. Han blev erstattet af Peter Ankersen.

13.27: I skal ikke snydes for de to holds startopstillinger:
Brøndby: Frederik Rønnow - Johan Larsson, Daniel Agger, Martin Albrechtsen, Riza Durmisi - Lebogang Phiri, Rodolph Austin, Magnus Eriksson - Elbasan Rashani, Teemu Pukki, Ronnie Schwartz.

FCK: Stephan Andersen - Tom Høgli, Mathias 'Zanka' Jørgensen, Daniel Amartey, Ludwig Augustinsson - Kasper Kusk, Thomas Delaney, William Kvist, Nicolai Jørgensen - Federico Santander, Andreas Cornelius.

13.30: Her er et par billeder af udsnit af den store Brøndby-tifo, som har kostet 250.000 kroner at lave og indeholder 230 meter rulleflag:

#BrøndbyStadion #fodbold #tifo

Et billede slået op af Pernille Rohde (@ellinrep88) den



13.35: 20 minutter spillet. Kampbilledet har ikke ændret sig synderligt. FCK er mest på bolden. Men det bliver ikke til andet end optræk til chancer. Der dog masser af fysiske dueller. Især mellem Andreas Cornelius og Federico Santander i FCK's angreb og Brøndby-forsvarerne Daniel Agger og Martin Albrechtsen.

13.40: FCK's venstreside med Ludwig Augustinsson og Nicolai Jørgensen har været velfungerende. Førstnævnte er ved at slippe igennem, men bliver skuldertacklet af BIF's nye midtbanekriger, Rodolph Austin. 27 minutter spillet. Fortsat 0-0.

13.46: Brøndby kommer frem til en afslutning ved Lebogang Phiri, som dog halvflugter langt over mål fra kanten af feltet. Angrebet blev skabt af Riza Durmisi, som brød flot igennem i venstre side. 0-0.

13.48: 33 minutter spillet. Federico Santander får behandling i Brøndbys felt. Tager sig til hovedet efter endnu en hård duel. Spillet kører videre.

13.50: Stemningen fejler absolut intet. Tilskuerne er nu 'oppe at stå'. Hjørne til BIF, som bliver konverteret til et nyt. Santander tilbage på banen.

13.54: Dommer Jakob Kehlet kalder de to holds forsvarsstyrmænd, Mathias Zanka og Daniel Agger, til sig. De får sig en snak om en batalje i kampen. Der er også smæld i duellerne. Og Brøndby er bedre med i kampen nu. Stadig målløst. 40 minutter spillet.

14.00: Vi er inde i dommerens tillægstid. Der er ingen af holdene, der for alvor har fået fat i spillet. Spillerne får lov til at gøre kampen fysisk af dommeren. Så flowet i spillet kommer ikke på nogen af holdene.

14.02: Kasper Kusk sender Federico Santander afsted mod mål med en god stikning, men den store angriber tackles.

14.04: Første halvleg slutter med to hjørnespark til Brøndby. Dem har de haft en del af (5). Ingen af dem har dog båret frugt. Jakob Kehlet har fløjtet til pausete. 0-0 på et kogende Brøndby Stadion.

14.05: FCK-træner Ståle Solbakken giver lige dommer Jakob Kehlet en verbal hilsen på vej ind til pausen. Han så alt andet end tilfreds ud med dommerens linje, nordmanden.

14.17: Her er et par snapshots fra første halvleg, hvor fysikken var i højsædet. Det første billede er Tom Høgli, der bider i græsset efter Ronnie Schwartz’ vilde tackling efter fem minutters spil. FCK-nordmanden måtte udgå af kampen. Det andet billede er endnu et skud af den gigantiske tifo fra da spillerne løb på banen på Brøndby Stadion. Følg anden halvleg herunder.

(Bild: Polfoto/Lars Poulsen)

14.19: FCK'erne er på banen. Nu kommer også Brøndby-spillerne. Der er romerlys hos FCK-fansene, mens der lyder kanonslag nede fra Sydsiden, hvor BIF's fans står. Gang i den. Og lige om lidt også i kampen...

14.20: Anden halvleg er sat i gang. Lad os se, om holdene kan få hul på bylden.

14.25:Det rodede indtryk fra første halvleg fortsætter. FCK får dog kæmpet sig frem til et hjørnespark, som dog ikke giver pote. Stadig 0-0.

14.27: Et nyt FCK-hjørnespark havner hos Kasper Kusk, som dog sparker langt og blødt over mål med indersiden. 52 minutter spillet. 0-0.

14.29: Ronnie Schwartz får serveret et fint indlæg fra Riza Durmisi, men 'Plaffeministeren' header med løst krudt. Forbi mål. En god mulighed, og endnu engang er Durmisi et farligt våben for BIF på venstrefløjen.

14.34: 59 minutter spillet. Federico Santander har fightet færdigt i front for FCK. Han skiftes ud og erstattes af Benjamin Verbic. Nicolai Jørgensen tager en tørn på spids, mens Verbic overtager venstrekanten. Kan det mon give flere åbninger?

14.37: Kæmpe jubel på Brøndby Stadion: Thomas Kahlenberg gør comeback efter en pause på et halvt år med en knæskade. En anonym Elbasan Rashini bliver taget ud. 'Hey Tommy, Tommy - Tommy Kahlenberg,' brøler Sydsiden.

14.41: Den tidligere FCK-bestyrelsesformand, Flemming Østergaard, får en hilsen fra nogle af Brøndbys fans. Don Ø har jo som bekendt fået en dom for kursmanipulation.


14.44: FCK's Nicolai Jørgensen slipper igennem. Scorer. Men er dømt offside. Kort forinden har Ronnie Schwartz haft en mulighed i den anden ende. Men stadig ingen mål her i Brøndby. 20 minutter plus det løse er der tilbage af kampen.

14.46: Pukki! tæt på med et afrettet skud mod mål. Bolden sniger sig dog lige akkurat udenom stolpen.

14.48: Efter fire mål i midtugens pokalkamp mod Holbæk får Christian 'Greko' Jakobsen debut i Superligaen for Brøndby. Han erstatter Magnus Eriksson, og modtages som en sand helt. 74 minutter spillet.

14.52: MÅL! MÅL! MÅL! 'Greko' viser straks prøver på sit talent og får fremtvunget et hjørnespark. Det udmønter sig i en løs bold, som eks-FCK'eren Martin Albrechtsen header i mål. 1-0 til Brøndby.

14.53: Vild jubel, romerlys og stående klapsalver. Brøndby Stadion koger og fester. Brøndby har været bedst i anden halvleg. FCK'erne har virket underligt fraværende. William Kvist tages ud og ind sætter Ståle Solbakken Youssef Toutouh.

14.55: 80 minutter spillet. Verbic får en god mulighed, men header tandløst i favnen på Frederik Rønnow i Brøndby-målet. 1-0 til BIF.

15.01: Triple-chance til FCK! To gange Zanka og en enkelt Delaney-misser i samme situation. Men FCK'erne kan ikke får skrabet bolden ind over stregen. Zanka har hovedstødsmulighed, men bolden reddes og falder ned for fødderne af Delaney, som ikke kan dirigere bolden i mål. Uha. 1-0 til BIF. 87 minutter spillet.

15.03: 22.281 tilskuere er på plads i dag. Lidt Skuffende.

15.06: Der er lagt tre minutter til. FCK presser. Delaney header over mål.

15.09: Det er slut. Brøndby vinder 1-0.

LÆS OGSÅ: Ballade inden lokalopgør: 100 Brøndby- og FCK-fans i voldsomt slagsmål

LÆS OGSÅ: FCK-stjerner: Der er slåskamp over Brøndby-kampene

LÆS OGSÅ: Brøndby-profiler: Vi spiller med hjertet uden på trøjen

LÆS OGSÅ: Comeback: Superliga-profiler er atter klar til kamp

LÆS OGSÅ: Ståle Solbakken: Forskellen ligger i chancerne

LÆS OGSÅ: Himmel og helvede for FCK's dyre angribere

LÆS OGSÅ: Brøndby bløder: Låner millioner af bestyrelsesformand

LÆS OGSÅ: Et skridt frem - fire tilbage for grønne Brøndby

LÆS OGSÅ: Brøndbys 'Mr. Clean Sheet': Jeg føler mig uovervindelig

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx