Af - 17/01-14 12:42

Verdens bedste? Se Mikkel Hansens vilde EM-statistikVerdens bedste? Se Mikkel Hansens vilde EM-statistik

Danmark har noget af en stjernespiller i Mikkel Hansen – det afslører statistikkerne fra EM også.

storybild

(Billede: Polfoto)

Selvom Mikkel Hansen ikke helt spillede så flot en kamp mod Tjekkiet, som han gjorde i de to første kamp i EM-turneringen, så er det alligevel nogle imponerende statistikker, han disker op med.

I de første tre kampe har Mikkel Hansen banket 17 kasser ind på 25 forsøg. Det giver en udnyttelsesprocent på pæne 68 procent. 17 mål er i øvrigt nok til at give ham femtepladsen på turneringens topscorerliste.

Før mellemrunden: 'Ydmygelse skal revancheres'
Før mellemrunden: 'Ydmygelse skal revancheres'

Den toppes af Kiril Lazarov fra Makedonien, men både ham og flere af de andre i top-5, deriblandt Tjekkiets Filip Jicha, tager straffekast for deres landshold, og kommer derved nemmere til scoringerne. Det gør Mikkel Hansen som bekendt ikke for Danmark.

Men målene er langt fra det mest imponerende i Hansens spil.

Her ryger myte om håndboldgale jyder
Her ryger myte om håndboldgale jyder

De første tre kampe har han uddelt intet mindre end 23 målgivende afleveringer. Udover det har han trukket syv straffekast, hvor de fire har ført til scoring. Dermed har Hansen været direkte involveret i 44 ud af de 93 mål som Danmark har scoret i turneringen – altså knap halvdelen.

Hansens 23 assists er i øvrigt mere end dobbelt så mange som nummer to på listen. Thomas Mogensen og Mads Mensah har hver lavet ti.

Wilbek: Mikkel Hansen er verdens bedste
Wilbek: Mikkel Hansen er verdens bedste

Når man har bolden så meget, som Mikkel Hansen har det, vil der også opstå fejl. Men Mikkel Hansen har blot smidt bolden væk fire gange i de tre første kampe, og kun fået en enkelt 2-minutters udvisning.

Derudover er det kun Henrik Møllgaard der i forsvaret overgår Mikkel Hansens blokade-statistik. Mikkel Hansen har lavet tre, mens forsvarsstyrmanden Møllgaard har lavet seks.

Så mon ikke Ulrik Wilbek er glad for, at han råder over Mikkel Hansen.

LÆS OGSÅ: Jannick på den grønne Green

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx