Af - 13/01-14 09:00

Wilbek ofrer gerne topscorerWilbek ofrer gerne topscorer

Det kan godt være, at Casper U. Mortensen scorede på fem ud af seks forsøg, men landstræner Ulrik Wilbek savner Anders Eggerts straffekast.

storybild

Casper U. Mortensen kan ikke vide sig sikker på sin plads, selvom han er dansk EM-topscorer efter den første kamp mod Makedonien. (Billede: Polfoto/Dresling Jens)

Det normale førstevalg på venstre fløj, Anders Eggert, er ude med en skade i læggen, og derfor spillede BSV's Casper U. Mortensen næsten fuld tid mod Makedonien i Danmarks første kamp ved EM på hjemmebane.

Wilbek efter sejr: Fantastisk oplevelse
Wilbek efter sejr: Fantastisk oplevelse

Og det gjorde han godt. Faktisk blev han dansk topscorer med fem mål på seks forsøg. Men Ulrik Wilbek savnede alligevel Eggert. Hvorfor? Fordi danskerne brændte tre ud af tre straffekast, som Eggert normalt plejer at være så sikker på.

Og det kan skabe savn hos en landstræner.

- I dag gjorde jeg jo, men herregud, det er én kamp, og vi kunne tåle det, så det vil jeg ikke gøre noget større ud af. Han kommer med på et tidspunkt, siger Wilbek.

Helle Thorning til EM-håndbold: Jeg er mest til fodbold
Helle Thorning til EM-håndbold: Jeg er mest til fodbold

- Jeg synes langt hen ad vejen, at Casper spillede en god kamp, siger landstræneren, der med Eggerts tilbagekomst ikke vil love, at Mortensen spiller de to sidste indledende kampe.

- Det må vi se, hvordan tingene går, og hvordan han spiller i næste kamp, siger han.

Casper U. Mortensen var noget overrasket, da han fik at vide, at han med sine fem mål, er dansk topscorer.

- Det er ikke så meget, jeg går op i, bare vi vinder. Men det var da fantastisk at få så god en start og scorer på de chancer, jeg fik, siger han.

De skal vinde EM for Danmark - mød Wilbeks drenge
De skal vinde EM for Danmark - mød Wilbeks drenge

- Det var fantastisk. Det var den mest sindssyge drøm at spille i sådan en kulisse. Vi havde forventet, at det ville blive vildt, men ikke så vildt, og det var helt ekstremt.

- Vi spiller en rigtigt god kamp. Niklas står fantastisk, forsvaret er verdensklasse, og det var en sublim optræden for os.

Men så er der de der straffekast. Hans Lindberg brændte to, og da han så blev skrottet ved pletten af Wilbek, brændte Bo Spellerberg.

Det lader til, at Lindberg for chancen igen.

Østrig overrasker med storsejr i Danmarks EM-gruppe
Østrig overrasker med storsejr i Danmarks EM-gruppe

- Han har også brændt to straffekast i Hamborg før og scoret på de næste syv. Jeg tror ikke, at det betyder noget, siger Wilbek.

I så fald er det mod Østrig tirsdag aften.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx