28/07-17 22:13

Sønderjyske-anfører tager ansvaret for nederlagSønderjyske-anfører tager ansvaret for nederlag

Sønderjyske-anfører Marc Pedersen var skuffet over sit mandskab, der fredag tabte hjemme til FC Helsingør.

storybild

Haderslev. Sønderjyske måtte fredag aften indkassere sæsonens første nederlag i Alka Superligaen, da holdet hjemme tabte 1-2 til oprykkeren FC Helsingør.

En tidlig scoring fra Philip Zinckernagel sikrede ellers sønderjyderne en drømmestart på opgøret efter bare otte minutter.

Herefter gik det ned ad bakke, mener Sønderjyske-anfører Marc Pedersen.

Efter kampen tog han ansvaret for, at Sønderjyskes spillere ikke leverede varen i nederlaget.

- Nu har jeg spillet hernede i to år. Vi har før haft kampe, hvor vi har spillet ringere, end vi gjorde i dag og alligevel fået point.

- Der må jeg som anfører sige, at så har jeg ikke gjort mit arbejde godt nok og sat folk ordentligt op til den opgave, vi stod over for i dag, siger Marc Pedersen.

Om ti dage får sønderjyderne mulighed for at rejse sig, når AGF kommer på besøg i Haderslev.

- Jeg skulle gerne føre holdet i samtlige kampe, og det starter allerede i morgen, når vi møder ind til træning.

- For der er ingen tvivl om, at der er ikke nogen, der er tilfredse med det, vi leverede i dag.

- Jeg er sådan set ligeglad med, om vi spillede godt, men vores værdier skal være i spil til hver kamp, og det var de ikke i dag, siger Marc Pedersen.

Han havde stor ros til gæsternes spillere efter nederlaget.

- Jeg synes, at vi startede meget godt og kom foran tidligt. Så begyndte vi at tro, vi var bedre, end vi er, og lavede alle mulige dumme fejl.

- Vi dækkede dårligt op hele vejen rundt. Det var forfærdeligt.

- Jeg har meget kredit til Helsingør. De spillede godt, og de var bedre end os i dag, og det var helt fortjent, de vandt, for vi var ikke gode.

- Det er jo, som det er med alle kampe. Fører du kun 1-0, så er du ikke i nærheden af at have vundet noget, siger 27-årige Marc Pedersen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Chok i FC København: Stjernespiller...
bt.dk
FCK nåede det sidste tog sydpå: 'Det...
bt.dk
DMI advarer: Risiko for skybrud og...
bt.dk
Efter skræmmende fund: Nu har...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx