Af Ritzau - 11/12-16 22:00

Brøndbys topscorer: Det bliver svært at fange FCKBrøndbys topscorer: Det bliver svært at fange FCK

Teemu Pukki, der scorer mål på samlebånd for Brøndby, ærgrer sig over, at FCK går fra sejr til sejr.

storybild

Teemu Pukki scorede to gange mod FC Midtjylland og er topscorer i Alka Superligaen med 14 træffere i efteråret. (Billede: Scanpix/Claus Bech)

Brøndby er i øjeblikket den eneste klub, der har en reel chance for at true FC København i kampen om mesterskabet.

Ved vinterpausen er Teemu Pukki og holdkammeraterne på Alka Superligaens andenplads 11 point efter FCK.

Den finske topscorer vurderer dog, at det bliver noget nær umuligt at få spænding ind i guldkampen.

- Det er svært at indhente FCK, når de bliver ved med at vinde.

- Vi har 15 kampe at gøre godt med til foråret, så det er ikke overstået endnu, siger Teemu Pukki, der søndag scorede to gange i Brøndbys 2-1-sejr over FC Midtjylland.

Dermed overvintrer Brøndby med 42 point - 11 point bag FCK og ti point foran FCM på tredjepladsen.

- Jeg synes, at vi fortjener at være toer på det her tidspunkt. Vi har været det næstbedste hold, siger finnen.

Med 14 træffere i efteråret er superligatopscoreren i gang med karrierens bedste sæson.

- Jeg aldrig scoret så mange mål i en hel sæson tidligere i karrieren, så det er klart den bedste halvsæson, jeg har haft, siger han.

I sine to foregående sæsoner i Brøndby er det blevet til to gange ni mål.

Den 26-årige finne føler, at han lige nu drager fordel af, at hele Brøndby-holdet er blevet løftet af cheftræner Alexander Zornigers ankomst forud for sæsonen.

- En stor ting er spillestilen, og som hold spiller vi meget bedre end i sidste sæson, så det er nemmere for mig.

- Det er første sæson, hvor jeg har spillet fast som nier, og det er lettere, når man har trænerens tillid.

- Jeg skal stadigvæk gøre mig fortjent til at starte inde, og jeg har da også været ude i nogle kampe, og det er godt, at han også presser os til at gøre det bedre, siger Teemu Pukki.

Med sine mange scoringer kan angriberen begynde at drømme om et skifte til en af de lidt større europæiske ligaer.

- Ja, selvfølgelig. Man vil altid have, at der sker større ting. Jeg har spillet i Tyskland før, så en dag vil jeg gerne prøve at spille i en af de større ligaer igen.

- Det er nu ikke noget, jeg har tænkt så meget over. Jeg har bare nydt den her sæson, siger finnen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx