09/09-17 16:40; Opdateret: 09/09-17 18:17

Skanderborg udstiller rival i jysk bundbragSkanderborg udstiller rival i jysk bundbrag

Skanderborg slog sidste sæsons bundrival TM Tønder med 29-19, da holdene mødtes i herrernes håndboldliga.

storybild

Skanderborg (grønne trøje) slog lørdag TM Tønder i herrernes liga. Scanpix/Ole Nielsen / Arkiv

Skanderborg. Håndboldherrerne fra Skanderborg tog lørdag holdets største sejr i en årrække i landets bedste række.

På hjemmebane blev TM Tønder nedlagt med 29-19 i anden spillerunde af 888 Ligaen.

I sidste sæson kæmpede de to hold i bunden af ligaen, og det kommer sandsynligvis til at gentage sig.

Både Skanderborg og Tønder åbnede i sidste uge den nye sæson med et nederlag, og derfor stod det lørdag klart, at mindst et af holdene ville få sit første point.

I kampens indledning lykkedes det Tønder at bringe sig i front med 3-1, før Skanderborg-spillerne begyndte at rulle sig ud. Ved pausen førte værterne 16-7.

I anden halvleg lykkedes det Skanderborg at udbygge føringen til 14 mål, men det endte med en ti-måls-sejr. Det er flere år siden, at Skanderborg har vundet så stort i den hjemlige liga.

I lørdagens sene kamp slog HC Midtjylland på udebane Mors-Thy 28-27.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx