08/05-18 15:57

Brøndby-anfører til Zorniger: Hold fingrene fra pokalenBrøndby-anfører til Zorniger: Hold fingrene fra pokalen

Sidste år rørte Brøndby-træneren sølvtøjet før pokalfinale mod FCK. Den fejl blev ikke gentaget i år.

storybild

København. Brøndby og Silkeborg skal på torsdag kæmpe om den danske pokaltitel, når de står over for hinanden i finalen.

To dage før slaget mellem klubberne fra toppen og bunden af Superligaen afholdt de to hold tirsdag pressemøde i Parken, men ingen fra Brøndby rørte ved pokalen.

Brøndby-anfører Johan Larsson havde på det kraftigste opfordret Alexander Zorniger til at holde fingrene væk.

Sidste år havde Zorniger fat i pokalen, og dagen efter tabte Brøndby finalen med 1-3 til FC København.

- Jeg vil ikke selv røre den, før jeg har fortjent det, og det har jeg først, når vi har vundet den.

- Zorniger rørte den sidste år. Nu lytter han til mig, og vi har fået styr på det, siger Johan Larsson.

Alexander Zorniger holdt sig under presseseancen på behørig afstand af pokalen.

- Jeg vil ikke være skyldig igen. Jeg har lyttet til ham. Han fortalte mig, at jeg havde rørt den sidste år, og det var årsagen til, at vi tabte, siger den tyske Brøndby-træner.

Johan Larsson erkender samtidig, at Brøndby-holdet måske ikke var på nær samme niveau for et år siden, hvor FCK var modstanderen.

- Sidste år var vi måske ikke helt klar på, hvad det indebar at være i en finale.

- Vi havde en rigtig god sæson under en ny træner, men i år har vi fået mange ting på plads, siger svenskeren.

Selv om Brøndby i øjeblikket virker ustoppelige i dansk fodbold i både Superligaen og pokalturneringen, så er det mange år siden, at klubben senest vandt en titel.

Det var i 2008, da Esbjerg blev slået i pokalfinalen. Klubben hungrer derfor efter et trofæ.

- Det vil betyde utroligt meget. Det betyder meget for os spillere, Brøndby som klub og fremfor alt vores fans.

- Når man en dag stopper karrieren, er det også titlerne og trofæerne, man husker allermest, siger Johan Larsson.

Selv om Silkeborg i øjeblikket kæmper for at undgå nedrykning og umiddelbart virker som et let bytte, så forventer Brøndby-anføreren en hård opgave.

- Mange forventer, at vi skal vinde. Vi vælger at se positivt på det og ser det som en udfordring i stedet for at få skabt et negativt pres.

- Jeg vil ikke tænke på, at det kan gå galt.

- Vi har stor respekt for dem, og to gange har vi været bagud mod dem i den her sæson. De har mange individuelt dygtige spillere. Men hvis vi rammer vores topniveau, så er vi svære at slå, siger han.

Dansk Boldspil-Union (DBU) forventer 33.000 tilskuere på tribunerne til finalen, der spilles torsdag klokken 17.00 i Parken. Cirka 5500 tilskuere vil være medrejsende fans fra Silkeborg.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Michael Rasmussen indrømmer: Jeg var...
bt.dk
'Kæmp eller tilslut dig': Danske...
bt.dk
Elon Musk om Tesla-problemer: 'Det...
bt.dk
30 år gammel mordgåde kan endelig...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx