05/12-15 13:39

Tysklands danske landstræner: Ti lande kan vinde VMTysklands danske landstræner: Ti lande kan vinde VM

På hjemmebane har Danmark gode forudsætninger for VM-succes, men mange byder sig til, siger Jakob Vestergaard.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

Med publikum i ryggen skal det danske landshold regnes med blandt topfavoritterne, men ekstraordinært mange hold har reelle muligheder for at løbe med VM-guldet i kvindehåndbold, der begynder i eftermiddag.

Sådan lyder vurderingen fra Tysklands danske landstræner, Jakob Vestergaard, der selv står foran sin turneringsdebut med det tyske landshold.

- Jeg vil mene, at ti hold kan vinde VM, hvis alt flasker sig. Det kan vi også, men så skal alt også gå op i en højere enhed, siger Jakob Vestergaard, hvis mandskab egentlig kiksede kvalifikationen, men blev reddet af et wildcard.

Klavs Bruun: Skadede spillere gør store fremskridt
Klavs Bruun: Skadede spillere gør store fremskridt

Dermed blev Tyskland bundseedet, og det unge hold er havnet i en dynamitpulje, hvor Sydkorea, Frankrig og verdensmester Brasilien er blandt modstanderne i Kolding-Hallen.

- Alle de tre lande må regnes med i favoritfeltet. Vores mål er i første omgang at komme i 1/8-finalen, men vi vil også gerne overraske mod en eller to af favoritterne, siger Jakob Vestergaard.

Den tidligere succestræner i Viborg har på afstand fulgt det danske landshold, der ligesom Tyskland kommer til VM med en ny landstræner.

- Posen er blevet rystet, og der er kommet nogle nye farver på det danske hold. Det er garanteret fint, og det bliver spændende at følge dem.

Danmark vinder ny storsejr efter solid anden halvleg
Danmark vinder ny storsejr efter solid anden halvleg

Her er trænerens udvalgte piger til håndbold-VM
Her er trænerens udvalgte piger til håndbold-VM

- Med publikum i ryggen har Danmark rigtig gode forudsætninger for at lave et godt resultat, siger Jakob Vestergaard.

I hans øjne er Norge dog en lille favorit til at tage titlen.

- Men også kun lille. For hold som Spanien, Montenegro, Frankrig og Sydkorea vil blande sig. Brasilien er forsvarende verdensmester, og Danmark er på hjemmebane.

- Det ser virkelig jævnbyrdigt ud, og publikum må glæde sig. Allerede i gruppespillet venter mange storkampe, siger Jakob Vestergaard.

Hans tyske hold skal i aktion første gang lørdag aften klokken 18.15 mod Frankrig. Senere samme aften møder Danmark Japan.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx