Af Ritzau - 25/05-17 23:09

Danskere er langt tilbage i PGA ChampionshipDanskere er langt tilbage i PGA Championship

Søren Kjeldsen er bedste dansker som delt nummer 31 i prestigefuld European Tour-turnering i England.

storybild

Thorbjørn Olesen leverede en skidt første runde i European Tour-turneringen PGA Championship torsdag. Arkivfoto. (Billede: Reuters/Andrew Boyers)

De danske golfspillere kunne ikke prale af at lægge sig i front efter første runde i den prestigefulde golfturneringen BMW PGA Championship torsdag.

Turneringen på European Tour spilles på Wentworth-banen syd for London, og her leverede Søren Kjeldsen den bedste danske præstation, da han gik de 72 huller i et slag under par.

Det rakte til en placering som delt nummer 31, mens Lucas Bjerregaard og Lasse Jensen begge gik i et slag over par og er placeret på en delt 61.-plads.

Thomas Bjørn diskede op med fem bogeys og to birdies på sin runde og ligger helt nede som delt nummer 99, men værre endnu gik det for Thorbjørn Olesen, som både leverede fire birdies og fire bogeys undervejs.

En dobbeltbogey og hele ni brugte slag på hul nummer 17, som var et par-femhul betød, at Olesen brugte seks slag over banens par. I den samlede stilling hænger han i den helt tunge ende som delt nummer 139.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx