Af Ritzau - 23/06-17 18:21

Helsingør gentager triatlon-værtskab næste årHelsingør gentager triatlon-værtskab næste år

Helsingør har fået lov til at afholde et stort ironmanstævne igen næste år.

storybild

Helle Frederiksen viste god form, da hun blev toer ved et stort ironman-stævne i Helsingør. (Billede: Scanpix/Jens Astrup/arkiv)

Flere tusinde svedende triatleter har lige løbet, cyklet og svømmet rundt i Helsingør. Og det kan de gøre igen til næste år.

Fredag fik Helsingør besked om, at byen får lov til at gentage værtskabet af MD Ironman 70.3 European Championship.

Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør, fortæller, at der er arbejdet hårdt på at fastholde begivenheden i byen, og at der var hård konkurrence med andre europæiske byer.

- Samarbejde er et nøgleord, når arrangementer af dette format skal blive en succes.

- Derfor er jeg meget glad for, at vi til næste år igen kan byde triatleter fra hele verden velkommen i Helsingør Kommune, og at vi sammen igen skal skabe en sportsfest i verdensklasse.

- Jeg er stolt over, at vi som kommune kan være vært for et arrangement af den kaliber, siger Benedikte Kiær i en mail til Ritzau.

Muligheden for at være vært to år i træk skaber også tilfredshed hos arrangørerne.

- At få muligheden for at benytte alle de erfaringer til at gøre næste års mesterskab endnu bedre er alt, vi som organisation kan drømme om.

- Der er en masse europæiske byer, der står på spring for at byde ind på de helt store ironman-mesterskaber, forklarer Thomas Veje Olsen, direktør for Ironman Danmark, i mailen.

Hos Sport Event Denmark, der arbejder for at tiltrække store sportsbegivenheder til Danmark, har man bemærket de mange triatlonstævner på dansk grund.

- Gennem de seneste syv år har Danmark været vært for mange internationale triatlonevents.

- Det er triatlonevents, som alle skaber folkefester og stor aktiv involvering af såvel elitedeltagere som motionister fra ind- og udland.

- Disse events er et stort plus for udbredelsen af triatlon i Danmark og for øget idrætsudfoldelse og bevægelse, siger Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark.

I 2018 afvikles ironmanstævnet i Helsingør fra 13. til 17. juni.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx