Af Ritzau - 04/07-17 07:30

NBA-stjerne forlænger med to år og scorer 350 millionerNBA-stjerne forlænger med to år og scorer 350 millioner

Kevin Durant er blevet enig med Golden State Warriors om en toårig forlængelse, skriver amerikanske medier.

storybild

Golden State Warriors er enig med Kevin Durant om vilkårene i en forlængelse, skriver AP og ESPN. (Billede: Scanpix/Ezra Shaw)

Lønningerne i den nordamerikanske basketliga NBA hører til blandt de største i sportens verden.

I weekenden forlængede Stephen Curry sin kontrakt med mesterholdet Golden State Warriors med fem år. Den største aftale i NBA's historie sikrer Curry 1,3 milliarder kroner i løn frem til 2022.

Mandag aften er Golden State Warriors ifølge tv-stationen ESPN og nyhedsbureauet AP nået til enighed om en toårig forlængelse med en af holdets andre store stjerner.

Denne gang er det Kevin Durant, der ifølge AP står til at tjene 53 millioner dollar (347 millioner kroner) i en ny toårig aftale.

28-årige Durant skiftede til Golden State Warriors sidste sommer fra Oklahoma City Thunder.

I sin første sæson i klubben vandt holdet NBA-titlen med en finalesejr over det forsvarende mesterhold Cleveland Cavaliers. Durant lavede i gennemsnit 35,2 point i de fem finalekampe.

Golden State Warriors har været i finalen i NBA de seneste tre sæsoner og taget mesterskabet to gange.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Rygterne har svirret længe: Nu tager...
bt.dk
Brændt straffespark og drama:...
bt.dk
Kronprins Frederik tog røven på...
bt.dk
Verdenskendt popstjerne deler frækt...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx