09/12-17 19:59

Chelsea-manager: Vi er ikke mesterskabsaspiranterChelsea-manager: Vi er ikke mesterskabsaspiranter

Antonio Conte og Chelsea er 11 point efter Manchester City for en kamp mere, og Conte aflyser mesterskabsdrøm.

storybild

Antonio Conte og Chelsea tabte lørdag 0-1 til David Moyes og West Ham i Premier League. Reuters/David Klein

London. Fire nederlag i 16 kampe indtil videre i sæsonen taler sit tydelig sprog i Chelsea.

Her lægger manager Antonio Conte ikke fingrene imellem efter lørdagens 0-1-nederlag til bundholdet West Ham.

Chelseas drøm om at genvinde mesterskabet er slukket, og klubben skal i stedet fokusere på at slutte på en af de pladser, der giver adgang til Champions League i næste sæson.

- Det er lidt underligt at skulle tale om mesterskabet efter et nederlag. Ikke mindst fordi, det er vores fjerde nederlag i sæsonen i 16 kampe.

- Når man har sådan en start i ligaen, så er det umuligt at tro, at man er med i kampen om mesterskabet. Der er seks tophold, og de fire når Champions League-pladserne, siger Conte.

Chelsea ligger efter nederlaget på tredjepladsen i ligaen med 32 point. Det er hele 11 point efter topholdet Manchester City, der har spillet en kamp færre inden søndagens brag mod Manchester United.

Londonklubben har i sæsonen tabt til Burnley, City, Crystal Palace og West Ham, og det er langt fra tilfredsstillende.

- Når man taber til Crystal Palace i bunden af rækken, og så igen taber til West Ham, som i øjeblikket er placeret skidt i rækken, så betyder det, at man ikke er med i jagten på mesterskabet, siger Conte.

Marko Arnautovic scorede West Hams sejrsmål efter blot seks minutter, og gæsterne formåede ikke at ændre på tingene.

For West Ham var det til gengæld en ordentlig skalp efter en sæson, der budt på skuffelse efter skuffelse, fyring af Slaven Bilic som manager i begyndelsen af november og ansættelsen af David Moyes.

Efter fire kampe uden sejr lykkedes det for den rutinerede træner at vinde med West Ham i femte forsøg.

- Vi fik en virkelig god indledning på kampen, og så fik vi scoringen, som var et flot mål. Derefter var det en disciplineret og velorganiseret præstation, siger David Moyes.

West Ham ligger tredjesidst i ligaen med 13 point efter en sæson, der foreløbig har budt på tre sejre, fire uafgjort og ni nederlag.

/ritzau/AP/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ekspert slår alarm: 'Det her er den...
bt.dk
Politiet advarer: Det her tilbud ER...
bt.dk
Dansk musiker vil være 'X...
bt.dk
Se kortet: Disse byer mister deres...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx