24/08-14 19:09

United slipper fra Sunderland med sæsonens første pointUnited slipper fra Sunderland med sæsonens første point

Manchester United-spillerne kan ikke være utilfredse med 1-1-resultatet i Sunderland.

storybild

Manchester United-spillerne kan ikke være utilfredse med 1-1-resultatet i Sunderland. (Billede: Polfoto)

Louis van Gaal er kommet på hårdt arbejde med at genrejse Manchester United efter sidste sæsons syvendeplads i Premier League.

Det blev på ny understreget søndag aften, da storklubben måtte nøjes med 1-1 i Sunderland efter en indsats, der bar præg af, at Manchester United er et hold under omstrukturering.

United henter VM-stjerne og smider Nani hjem
United henter VM-stjerne og smider Nani hjem

Som i premieren mod Swansea sidste weekend var det modstanderne, der viste det mest sammenhængende spil, og United-spillerne må være tilfredse med at slippe fra Stadium of Light med sæsonens første point.

United startede kampen på flade fødder, og det var en smule overraskende, at holdet bragte sig i spidsen efter godt et kvarters spil.

Argentinsk profil: - Nu skal jeg til Manchester United
Argentinsk profil: - Nu skal jeg til Manchester United

Europæisk storklub interesseret i dansk målmand
Europæisk storklub interesseret i dansk målmand

Antonio Valencia galopperede ned ad højrekanten og smækkede et indlæg over til bageste stolpe, hvor Juan Mata kom først og kunne sende bolden i nettet bag Vito Mannone.

Van Gaal kunne glæde sig over at have Robin van Persie med i front, men det var nu ikke meget, hollænderen fik udrettet, inden han blev skiftet ud i anden halvleg.

På det tidspunkt var stillingen 1-1, efter at Sunderland havde udlignet efter en halv times spil. Nyerhvervelsen fra Manchester City, Jack Rodwell, mødte Sebastian Larssons frisparksbold med hovedet og headede den utageligt ind bag David De Gea i Uniteds mål.

Terrorfrygt i England: Fodboldklub forbyder tablets og bærbare
Terrorfrygt i England: Fodboldklub forbyder tablets og bærbare

Hjemmeholdet skabte de største chancer, og især Connor Wickham var tæt på kort efter pausen, da hans forsøg blev rettet af, så bolden hoppede lige uden om den ene målstolpe.

United fik en opblomstring midt i anden halvleg, hvor rekordmestrene fik etableret et pres på Sunderland, men Ashley Youngs forsøg på at filme sig til et straffespark var ikke smart, og der manglede generelt bid i offensiven.

Agent: Anders Lindegaard vil væk fra Manchester United
Agent: Anders Lindegaard vil væk fra Manchester United

Derfor skal van Gaal og hans tropper være tilfredse med, at de trods alt er kommet på pointtavlen efter en besværlig sæsonstart.

Manchester United kan jagte sæsonens første sejr i næste weekend, når holdet skal på besøg hos oprykkeren Burnley.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx