11/07-17 18:50

Rekord-Kittel forsøger at glemme den grønne trøjeRekord-Kittel forsøger at glemme den grønne trøje

Marcel Kittel jagter den grønne trøje, men han forsøger ikke at tænke på den for at holde sig skarp.

storybild

Marcel Kittel er indehaver af den grønne pointtrøje i Tour de France, men han jagter stadig alle de point, han kan få, fordi han vil skabe afstand til rivalerne. Reuters/Benoit Tessier

Bergerac. Marcel Kittel (Quick-Step) har allerede kørt sig i den grønne pointtrøje i Tour de France, og med sin fjerde etapesejr tirsdag åbnede han et forspring på mere end 100 point til Michael Matthews (Sunweb) på andenpladsen.

Men Kittel vil ikke hvile på laurbærrene, og derfor forsøger han at glemme de grønne farver, han spurter sejre hjem i.

- Jeg kan bedst lide at lade som om, jeg ikke har den grønne trøje på, for jeg skal hele tiden være skarp og tænke på pointene, siger Kittel.

Den formodet værste rival til den grønne trøje, Peter Sagan (Bora), blev udelukket på 4. etape, men en anden rytter kan forsøge at gøre som Sagan med at samle mange point ved at gå i udbrud.

Men det får ikke Kittel til at skifte taktik i jagten på at ende med den grønne pointtrøje i Paris.

- Michael Matthews var i udbrud søndag, og det kan jeg ikke gøre noget ved. Det er ikke en overraskelse, at han er stærk nok til at gøre det. Men jeg er nødt til at gøre mit arbejde på de flade etaper og håbe, at det er nok, siger Kittel.

Til gengæld ser han også ud til at være helt suveræn i massespurterne, og selvtilliden lyser ud af ham.

- Jeg er den stærkeste udgave af Marcel nogensinde. Jeg har aldrig følt mig stærkere, siger han.

Tyskeren har 275 point i kampen om den grønne trøje på nuværende tidspunkt, og tirsdag slog han samtidig Erik Zabels rekord for flest tyske etapesejre i Touren. Kittel har nu 13.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

110 døde i katastrofal ulykke:...
bt.dk
Meghan Markles familie i problemer...
bt.dk
Indgangen til Pusher Street blokeret...
bt.dk
Brøndby-profil brød sammen på sit...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx