Af Ritzau - 05/03-17 18:30

Ungarsk storhold udspiller Esbjerg i Champions LeagueUngarsk storhold udspiller Esbjerg i Champions League

Team Esbjerg haltede langt efter gennem hele kampen på udebane mod Györ, som tromlede over de danske mestre.

storybild

Team Esbjergs træner Lars Frederiksen kunne se sit hold være mindst ét niveau under Györ i søndagens Champions League-møde. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Ole Nielsen)

Der var aldrig spænding om udfaldet, da de danske håndboldmestre fra Team Esbjerg gæstede storholdet Györ i kvindernes Champions League-gruppespil.

Med 22-33 led vestjyderne det syvende nederlag i den niende kamp, og holdet er uden chance for at gå videre fra gruppen, som føres af netop Györ.

Esbjergs muligheder i gruppespillet var reelt væk på forhånd, og det stærke ungarske hold beviste, hvorfor det var gået sådan. Der var ganske enkelt niveauforskel.

Allerede tidligt i første halvleg trak ungarerne fra anført af stjerner som Anita Görbicz og Nycke Groot.

Forspringet røg tidligt op på mere end en håndfuld scoringer, og den blev udbygget gennem næsten alle 60 minutter.

Ved pausen lød stillingen 17-11.

Esbjergenserne var i forvejen langt efter, og en lang scoringspause fra midt i anden halvleg lagde fundamentet til en regulær afklapsning.

Györ tog en overlegen sejr på 11 mål og er nu sikre på at vinde gruppen.

Jenny Alm var med otte mål en af de få Esbjerg-spillere, der leverede en godkendt indsats.

Ud over klasseforskellen fornemmede man også, at Esbjerg-spillernes hoveder måske mere var hjemme i det danske grundspil.

Med blot tre spillerunder tilbage af det er Lars Frederiksens tropper placeret lige uden for slutspilspladserne, og man risikerer sensationelt at misse muligheden for at forsvare DM-guldet.

FCM Håndbold har stadig mulighed for at gå videre i Champions League fra samme gruppe som Esbjerg.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx