Af Ritzau - 28/12-16 09:33

Aflyst juletræning bekommer Mikkel Hansen velAflyst juletræning bekommer Mikkel Hansen vel

Det var en god idé at droppe tre dages håndboldtræning mellem jul og nytår, mener Mikkel Hansen.

storybild

Mikkel Hansen og resten af håndboldlandsholdet har haft nogle rolige juledage. (Billede: Scanpix/Franck Fife)

Det danske herrelandshold i håndbold har fået en længere juleferie end først planlagt, og det er den helt rigtige måde at forberede holdet til VM i januar.

Det siger stjernespilleren Mikkel Hansen til DR.

- Vi har haft et hårdt halvt år og kommer også til at gå et hårdt halvt år i møde. Jeg synes, at det er en fin beslutning at aflyse træningssamlingen mellem jul og nytår.

- Jeg vil hellere se en flok landsholdsspillere, som er friske og udhvilede og klar til at spille i stedet for at se en flok zombier, som har trænet en masse, men som ikke er til stede fysisk eller mentalt, siger Mikkel Hansen.

16. december annoncerede Gudmundur Gudmundsson, at den planlagte træningslejr mellem 28.-30. december var aflyst.

Et stramt program med OL, ligakampe og europæiske kampe havde gjort spillerne trætte, sagde landstræneren.

13 ud af de 14 OL-guldvindere skal med til VM. Kun Mads Christiansen er ikke med.

Landsholdet møder ind i træningslejren i Aarhus 2. januar og har herefter tre testkampe, inden Danmark møder Argentina 13. januar i den første kamp ved VM i Frankrig.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx