Af Per Colstrup Vinkel, New York - 31/08-14 09:37

Wozniacki: Sådan vil jeg slå SharapovaWozniacki: Sådan vil jeg slå Sharapova

Den danske tennisspiller har en klar taktik til, hvordan hun skal besejre en af sportens største stjerner.

storybild

Den danske tennisspiller har en klar taktik til, hvordan hun skal besejre en af sportens største stjerner. (Billede: Polfoto/Arkivfoto)

Efter tre kampe på mindre baner rykker Caroline Wozniacki ind på verdens største tennisbane, når hun søndag aften omkring kl.19 dansk tid møder Maria Sharapova. Arthur Ashe Stadium hedder banen, der pudsigt nok dannede ramme om de to blonde tennisspilleres eneste indbyrdes opgør ved US Open. Tilbage i 2010 vandt Wozniacki i to sæt. Denne gang kommer danskeren, som i 2010, med en enorm selvtillid, hvilket tydeligt afspejles på danskerens taktik til opgøret.

Caroline efter ny sejr: Jeg skal vinde for enhver pris
Caroline efter ny sejr: Jeg skal vinde for enhver pris

- Jeg skal ind og spille mit spil og fokusere på at få det sat op på en måde, hvor jeg kan komme ind i banen og få overtaget i de fleste dueller. Kan jeg sætte en del førsteserver og få hende ud og røre sig, så har jeg lagt den rette base til at vinde. Det er balancen mellem at angribe, uden det bliver for meget, der bliver vital. Jeg føler dog, at jeg har de redskaber der skal til at slå hende, forklarer Caroline Wozniacki til Metroxpress.

Maria Sharapova viste stor styrke, da hun i tredje runde slog den hårdtslående tysker Sabine Lisicki i to sæt. Det har ellers været en hardcourt-sæson på det jævne for russeren, der da også har stor respekt for den danske modstander.

Wozniacki: Agger er af en særlig støbning
Wozniacki: Agger er af en særlig støbning

Analyse: Derfor vinder Wozniacki så let
Analyse: Derfor vinder Wozniacki så let

- Caroline har haft en virkelig god sommer. Hun har forbedret sig til det niveau, hvor hun gerne vil være. Selvom vi ikke har spillet mod hinanden i et stykke tid, så kender vi hinandens spil ret godt, hvilket gør det svært at have hemmeligheder overfor hinanden. Jeg forventer en hård fysisk kamp. Hun tvinger dig altid til at slå mange bolde tilbage, så der bliver ingen let vej til sejr, udtaler Maria Sharapova.

Russeren fører 5-2 i indbyrdes opgør. Senest gang de to tenniskvinder krydsede klinger var i finalen i Indian Wells sidste år, hvor Sharapova vandt i to sæt.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx