Af Ritzau - 17/12-16 15:27

Costa scorer topscorertitel og karantæne i Chelsea-sejrCosta scorer topscorertitel og karantæne i Chelsea-sejr

Chelsea vandt 1-0 ude over Crystal Palace på mål af Diego Costa, som misser næste kamp med karantæne.

storybild

Chelseas Diego Costa har netop bragt sit hold foran 1-0. (Billede: Reuters/Peter Nicholls)

Diego Costa er gået i udbrud på topscorerlisten i Premier League, som han nu topper alene med 13 scoringer - et mål mere end Alexis Sánchez fra Arsenal.

Lørdag scorede Costa kampens eneste mål, da Chelsea vandt 1-0 på udebane over Crystal Palace og lagde pres på forfølgerne med ligasejr nummer 11 i træk.

Chelsea fører inden konkurrenternes kampe i 17. spillerunde med ni point ned til Liverpool og Arsenal.

Chelsea var bedst, men havde svært ved for alvor at dominere mod Crystal Palace.

Men bliver man ved med at fodre Diego Costa, skal målet nok komme før eller siden.

Tre minutter før pausen timede spanieren sit indløb perfekt, og så kunne han let heade bolden i mål til 1-0.

Inden målet havde Diego Costa pådraget sig en unødvendig advarsel, hvilket holder ham ude med karantæne på "Boxing Day", når Chelsea møder Bournemouth.

Her må Chelsea også undvære N'Golo Kanté, der ligeledes fik en advarsel.

I anden halvleg var Chelsea fortsat det bedste hold, men målmand Wayne Hennessey holdt Crystal Palace inde i kampen.

Det samme gjorde overliggeren syv minutter før tid, da Marcos Alonsos frispark manglede de sidste centimeter for at gå i mål.

Trods flere gode momenter fra hjemmeholdets Wilfried Zaha og Christian Benteke var det tættere på 2-0 end 1-1.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Efter gigantisk straffe-drama:...
bt.dk
Susanne lever med brændende smerter...
bt.dk
Forlystelse lukket: Kvinde ramte træ...
bt.dk
Meghan Markle fik specialfremstillet...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx