05/11-17 17:17

Manchester City tromler videre og slår Arsenal med 3-1Manchester City tromler videre og slår Arsenal med 3-1

Manchester City har nu vundet 10 af de 11 kampe i denne sæson, og holdet er stadig ubesejret.

storybild

Kevin De Bruyne var igen i særklasse, da han førte sit hold til en sejr på 3-1 over Arsenal. Scanpix/Oli Scarff

Manchester. Manchester City virker ustoppelige i Premier League, og søndag viste topholdet igen klassen, da Arsenal blev slået med 3-1 på hjemmebane.

Sejren bringer City på 31 point i toppen af tabellen, og står nu registreret for ti sejre og en enkelt uafgjort i denne sæson i den bedste engelske række.

Arsenal ligger nummer fem i tabellen med 19 point.

Det var også hjemmeholdet, der kom bedst fra start. Med aggressivt og hurtigt spil kom City til chancer allerede tidligt i kampen, men måtte vente, til der var spillet små 20 minutter, før scoringen kom.

Den belgiske troldmand Kevin De Bruyne tog sagen i egen hånd, da han smart kombinerede sig ind i feltet i samspil med Fernandinho og sparkede bolden fladt i det lange hjørne.

Få minutter inde i anden halvleg blev Manchester tildelt et straffespark, da Nacho Monreal noget klodset løb ind i Raheem Sterling i feltet. Det omsatte Sergio Agüero sikkert til en 2-0-føring.

Men Arsenal havde ikke kastet håndklædet i ringen. 20 minutter inde i anden halvleg fandt Aaron Ramsey franskmanden Alexandre Lacazette, der satte reduceringen ind til 1-2. Arsenal var i live i kampen.

Senere i halvlegen følte Arsenal sig med god grund snydt. Efter 74 minutters spil løb David Silva mod baglinjen, modtog en kort aflevering og afleverede til en fri Gabriel Jesus, der inde foran mål kunne score til 3-1.

Men tv-billederne viste, at både Silva og Gabriel Jesus var offside, da Silva modtog afleveringen, men på trods af Arsenal-spillernes protester, så var scoringen en realitet.

Arsenals frustrationer kom til udtryk i kampens slutning i form af flere grove frispark, men City-spillerne slap umiddelbart med småknubs.

Kampen sluttede 3-1 til City, der nu har et forspring på otte point ned til ærkerivalerne fra Manchester United.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx