Af Ritzau - 10/12-16 17:07

Håndboldmedie kårer Mikkel Hansen som verdens bedsteHåndboldmedie kårer Mikkel Hansen som verdens bedste

Mikkel Hansen har vundet Handball Planets afstemning om at være verdens bedste håndboldspiller.

storybild

Handball Planet har kåret Mikkel Hansen som verdens bedste håndboldspiller. (Billede: Scanpix/Miguel Medina)

Håndboldmediet Handball Planet har kåret Mikkel Hansen som verdens bedste håndboldspiller i 2016.

Den danske venstreback vandt afstemningen med 124 point foran den tyske venstrefløj Uwe Gensheimer, som Mikkel Hansen på klubplan spiller sammen med i franske Paris Saint-Germain.

Uwe Gensheimer fik 99 point i afstemningen, hvor over 100.000 fans samt 33 håndboldjournalister fra 32 lande havde stemt.

Den spanske stregspiller Julen Aguinagalde fra den polske klub Kielce blev nummer tre med 96 point.

Handball Planet fremhæver blandt andet, at Mikkel Hansen var med til at føre Danmark til OL-guld i Rio i august, og at han blev topscorer i Champions League i sidste sæson.

Mikkel Hansen blev tidligere i år kåret som verdens bedste håndboldspiller af Det Internationale Håndboldforbund (IHF), en titel han også vandt i 2011.

Det er første gang, at den 29-årige dansker vinder hæderen fra Handball Planet, der første gang kårede verdens bedste i 2011.

Dengang endte Mikkel Hansen som nummer to.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx