28/09-13 15:50

Eriksen spillede stor rolle i London-derbyEriksen spillede stor rolle i London-derby

Christian Eriksen havde en afgørende fod med i spillet, da Tottenham spillede uafgjort mod Chelsea.

storybild

Eriksen får igen mulighed for at vise sine evner på Tottenhams midtbane i dag, hvor de tager imod Chelsea i den engelske Premier League. (Billede: Polfoto)

Den danske landsholdsspiller Christian Eriksen er stadig ubesejret med sin nye engelske klub, Tottenham.

Hjemme på White Hart Lane spillede han sin hidtil største kamp for klubben i det store London-derby mod Chelsea. En kamp, der sluttede 1-1.

Christian Eriksen indtog en hovedrolle, da han i det 19. minut havde en vigtig aktie i åbningsmålet.

Den danske kreatør modtog bolden midt på Chelseas banehalvdel, tog et par gode træk, inden han afleverede intelligent til Roberto Soldado, der lagde bolden til rette for Gylfi Sigurdsson. Islændingen scorede køligt til 1-0, hans tredje sæsontræffer.

I fortsættelsen angreb Chelsea mest, men uden at komme til de helt store chancer inden pausen. Joe Paulo Paulinho havde derimod en stor chance for at øge til 2-0.

Chelsea kom markant stærkere ud efter pausen, og i begyndelsen var både Oscar og Fernando Torres tæt på udligning. Den kom i det 65. minut, da Juan Mata serverede et frispark perfekt for John Terry, der headede bolden ind til 1-1.

Kort efter blev Christian Eriksen skiftet ud. Han var blandt banens mest dominerende i første halvleg, men anonym efter pausen.

Kampen foregik i en til tider ond stemning mellem arvefjenderne, og Fernando Torres var impliceret i flere episoder. Han fik to gule kort vekslet til et rødt efter et sammenstød med Jan Vertonghen 10 minutter før tid.

Overtalssituationen gav Tottenham de bedste muligheder for et sejrsmål, men det blev ved 1-1.

Med det uafgjorte resultat er Tottenham alene i spidsen for Premier League med 13 point for seks kampe, men Arsenal kan få førstepladsen for sig selv med en sejr på udebane over Michael Laudrups Swansea senere lørdag.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kender du ham? Brød ind til kvinde og...
bt.dk
Amalie Dollerup efter premieren: Jeg...
bt.dk
Dansker bag banebrydende forskning:...
bt.dk
Gymnasieelever raser over rektor:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx