Af Ritzau - 16/05-17 23:15

Horsens-træner: Vanvittigt vi ikke scorede flere målHorsens-træner: Vanvittigt vi ikke scorede flere mål

AC Horsens-træner Bo Henriksen har svært ved at forstå, at hans hold kun fik scoret en enkelt gang mod Viborg.

storybild

Horsens-træner Bo Henriksen tror fortsat på overlevelse i Superligaen trods samlet nederlag til Viborg. (Billede: Scanpix/Claus Fisker)

AC Horsens vandt tirsdag 1-0 over Viborg, men tabte alligevel samlet med 1-3, da den første kamp i Superligaens nedrykningsplayoff blev tabt 0-3.

Horsens-træner Bo Henriksen glæder sig trods det samlede nederlag over præstationen, hvor han føler, at Horsens havde fortjent et langt bedre resultat.

- Det var fuldstændig vanvittigt, at vi ikke scorede flere mål. Jeg tror ikke, de havde nogle chancer overhovedet, men vi havde selv chancer til at score langt flere mål, siger Henriksen.

- Vi gav det chancen, og vi døde med støvlerne på, og kan vi i de næste kampe vise det, vi viste i dag, så er jeg ikke så bekymret.

Henriksen føler, at Horsens-spillernes præstation lover godt for de kommende kampe for at undgå nedrykning, hvor holdet enten skal møde Esbjerg eller AGF.

- Vi kan i den grad tage noget med fra kampen. Det var første gang i 2017, at vi spillede en fodboldkamp, hvor vi var langt bedre end de andre.

- Det er en rar følelse at tage med - især for spillerne. Jeg har hele tiden vidst, at de godt kunne, men de skal også tro på det selv, og det har vi haft problemer med.

- Vi fik en oplevelse, som skal til for, at vi kan klappe igennem i de næste kampe. Alle har gjort os til nedrykningsfavoritter, men i denne kamp viste vi, at vi godt kan være med, siger han.

Horsens-spilleren Lasse Kryger er enig med sin træner i, at der var mange gode ting at tage med fremadrettet, og han tror på overlevelse i Superligaen.

- Vi er nødt til at gå ind med et åbent sind og tro på det. Kommer vi ind med bare en snert af negativ indstilling, er de andre hold så gode, at de kan lukrere på det.

- Vi er gode nok til at blive i Superligaen. Det har vi vist, siger Kryger.

Horsens skal enten møde Esbjerg eller AGF om at undgå direkte nedrykning.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx