Af Ritzau - 20/01-17 22:53

Rødovre tog første pokalstik med sejr over RungstedRødovre tog første pokalstik med sejr over Rungsted

Rødovre Mighty Bulls hentede lidt opmuntring med pokalsejr i første semifinaleopgør mod Rungsted.

storybild

Rødovre Mighty Bulls vandt første opgør i pokalsemifinalemødet med Rungsted fredag aften. (Arkivfoto). (Billede: Scanpix/Jan Korsgaard)

Pokalsemifinalerne i ishockey blev fredag aften skudt i gang med de første indbyrdes kampe, og her hentede Rødovre Mighty Bulls succes.

Bundholdet i Metal Ligaen tog hjemme imod Rungsted Seier Capital, og her vandt Rødovre opgøret 2-1.

Alle kampens mål faldt i anden periode, hvor gæsterne kom i front 1-0 ved Fabian Brunnström efter 24 minutter.

Matthias Martini Asperup udlignede for Rødovre fem minutter efter, og Nicklas Carlsen sikrede sejren med sin scoring i det 32. minut.

Dermed har Rødovre sikret sig et godt udgangspunkt til returmødet, der spilles lørdag i Rungsted.

I den anden semifinale tog Frederikshavn imod Aalborg Pirates, men det nordjyske opgør endte helt uden scoringer, og 0-0 er derfor udgangspunktet, når de to hold mødes i Aalborg.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx