Af Ritzau - 01/05-17 20:05

Bakken Bears tager første hjemmesejr og fører DM-finaleBakken Bears tager første hjemmesejr og fører DM-finale

Bakken Bears besejrede igen Horsens IC og fører 2-1 i kampe i DM-finaleserien i basketball.

storybild

Bakken Bears besejrede Horsens IC (arkiv) (Billede: Scanpix/Kim Haugaard)

Basketballholdet Bakken Bears er for første gang i teten i DM-finaleserien mod Horsens IC.

Grundspilsvinderen sejrede mandag aften 91-81 på hjemmebane i det tredje af op til syv opgør mellem klubberne.

Dermed fører Bakken Bears 2-1 i kampe, og klubben har som vinder af grundspillet fordel af at spille en eventuelt syvende finalekamp på hjemmebane.

Hjemmebanefordelen havde dog ikke været til at se i de to første finalekampe, eftersom Horsens IC vandt den første kamp på udebane, hvorefter Bakken Bears gjorde det samme i den næste kamp.

Hjemmeholdet var dog toneangivende fra start i mandagens kamp, og efter første quarter var holdet foran 27-20.

Bakken Bears udbyggede forspringet, som ved pausen var på ti point via stillingen 53-43.

Dominansen fortsatte i tredje quarter, hvor hjemmeholdet på et tidspunkt førte med 18 point.

Via en stærk afslutning fik Horsens IC dog skabt spænding, så de regerende mestre kun var bagud 58-70 før fjerde og sidste quarter.

Der blev dog aldrig for alvor spænding om det samlede udfald, selv om Horsens IC fik barberet noget af forspringet væk til slut.

Devaughn Akoon-Purcell fra Bakken Bears blev kampens topscorer med 26 point, mens Daniel Trist scorede 18 point for gæsterne.

Horsens IC har på onsdag hjemmebane i den fjerde finalekamp.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx