Af Ritzau - 18/01-17 09:26

Tour-bejler kører konkurrenterne i sænk i AustralienTour-bejler kører konkurrenterne i sænk i Australien

Ingen kunne følge Richie Porte (BMC), der klatrede væk fra feltet på 2. etape og nu fører Tour Down Under.

storybild

Richie Porte har slået et stort hul til de nærmeste forfølgere i klassementet i Tour Down Under. (Billede: Scanpix/David Mariuz)

Den australske cykelstjerne Richie Porte (BMC) har kørt sig selv i stilling til den samlede sejr i Tour Down Under.

Natten til onsdag vandt det 31-årige hjemmebanehåb 2. etape i suveræn stil, da han forholdsvis nemt lagde feltet bag sig på den afsluttende stigning og kørte alene over målstregen.

To gange tidligere i karrieren er Porte endt som en samlet toer i Tour Down Under.

- Det er stort for mig at have førertrøjen i det største cykelløb i Australien. Jeg ville elske at vinde det, siger Richie Porte ifølge cyclingnews.com.

- Der er endnu nogle hårde dage tilbage, fortsætter han.

I den samlede stilling er den førende australier 20 sekunder foran Gorka Izagirre (Movistar) og yderligere to sekunder foran Esteban Chaves (Orica-Scott.

En af årsagerne til det store hul er, at han havde gjort sit hjemmearbejde på den afsluttende stigning.

- Jeg har trænet en del på denne stigning i sæsonoptakten. Den gav os bøvl for to år siden, og det er en drøm at gøre det godt igen på denne måde, siger Porte.

Richie Porte regnes som en af Chris Froomes (Sky) største rivaler til den samlede sejr i sommerens Tour de France.

Tour Down Under består af seks etaper og slutter på søndag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx