19/08-17 12:23

Dansk triatlet vil føre fra start i Ironman i KøbenhavnDansk triatlet vil føre fra start i Ironman i København

Michelle Vesterby, der jagter sin anden sejr i KMD Ironman Copenhagen, vil lægge hårdt ud søndag.

storybild

København. Michelle Vesterby er på forhånd udråbt som en af favoritterne til at vinde KMD Ironman Copenhagen, der begynder søndag morgen i København.

Den danske triatlet har tænkt sig at lægge konkurrenterne bag sig i de indledende 3,8 kilometers svømning og 180 kilometers cykling, inden triatleterne skal ud på det afsluttende maraton på omkring 42 kilometer.

- Min plan er forhåbentlig at kunne lede racet fra start til slut, for der kommer nogle bag mig, som virkelig har fart i løbeskoen, siger Michelle Vesterby i en pressemeddelelse.

3400 triatleter fra 50 lande deltager i KMD Ironman Copenhagen.

Michelle Vesterby forventer, at hun vil blive hårdt presset i kampen om sejren.

- Jeg tror først og fremmest, at det er britiske Corinne Abraham og ikke mindst belgiske Sofie Goos, jeg skal forsøge at holde bag mig.

- Men også franske Jeanne Collonge har stærke resultater med sig ind til København, og hun skal bruge de sidste point for at kvalificere sig til VM på Hawaii.

- Så ja, det bliver bare fuld fart frem fra start med håb om, at tilskuerne kan give mig det sidste ekstra, der skal til, siger danskeren, der sejrede i København for to år siden.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx