02/12-17 18:11

Tottenham lider nyt pointtab trods Eriksen-assistTottenham lider nyt pointtab trods Eriksen-assist

Der er efterhånden langt til toppen for Tottenham, der lørdag fik 1-1 på udebane mod Watford med ti mand.

storybild

Tottenham kom bagud mod Watford, men et præcist indlæg af Christian Eriksen og en scoring af Heung-min Son gjorde det til 1-1. Reuters/Hannah Mckay

London. Mens det går godt i Champions League, er Tottenham gledet ned på Premier Leagues sjetteplads.

Stimen af skuffende resultater i ligaen blev lørdag endnu værre, da Watford fik 1-1 hjemme mod Tottenham.

Resultatet betyder, at Tottenham nu blot har skrabet fem point sammen i de seneste seks Premier League-kampe og er 15 point fra førstepladsen.

Christian Eriksen var som sædvanlig med i Tottenhams startopstilling, og den danske midtbaneprofil var meget på bolden i kampens indledning.

Alligevel var det værterne fra Watford, som kom først på tavlen efter 13 minutter. Et hjørnespark fra Tom Cleverley fandt panden på Christian Kabasele, som headede Watford på 1-0.

Tottenham fik revanche midtvejs i første halvleg. Eriksen fik plads i højre side og sendte et fladt indlæg ind til Heung-min Son med kirurgisk præcision. Son satte indersiden på til 1-1.

Opgaven blev sværere for Tottenham kort inde i anden halvleg, da Davinson Sánchez blev udvist for at ramme brasilianske Richarlison med en albue.

Watfords Abdoulaye Doucoure var tæt på at bringe værterne i front igen efter en times spil. Men hans langskud tog indersiden af stolpen og forhindrede en katastrofe for Tottenham.

Hverken Watford eller Tottenham kunne få scoret i anden halvleg, og kampen endte derfor uafgjort.

Ude mod Everton jagtede Huddersfield oprejsning efter 0-5-lussingen mod Arsenal i midtugen.

Everton, der ellers har været sløjt kørende i den tunge ende af Premier League, gik til gengæld ind til kampen med en frisk 4-0-sejr over West Ham.

Lørdag stod manager Sam Allardyce for første gang i spidsen for Liverpool-klubben, og han fik en god start.

Islandske Gylfi Sigurdsson scorede til 1-0 efter 47 minutter. Et par smarte afleveringer langs jorden skabte en åben målchance for Sigurdsson, der satte bolden i nettet.

I det 73. minut udbyggede Dominic Calvert-Lewin til 2-0. Han afsluttede en effektiv omstilling ved at sende bolden i nettet via Mathias "Zanka" Jørgensens fod.

Det blev sidste mål i kampen, som både "Zanka" og Jonas Lössl fik 90 minutter i.

Med sejren har Everton nu 18 point efter 15 kampe. Det er tre mere end Huddersfield, der har fem point ned til stregen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx