Af Daniel Martinsen - 20/10-14 08:26; Opdateret: 20/10-14 08:40

Ståle om Poulsen: - Jeg får næsten tårer i øjneneStåle om Poulsen: - Jeg får næsten tårer i øjnene

Ståle Solbakken mener, at Christian Poulsens karriere berettiger til mere anerkendelse i Danmark.

storybild

Ståle Solbakken sendte Christian Poulsen på banen kort før tid. (Billede: Polfoto)

Christian Poulsen har ifølge FC København-træner Ståle Solbakken ikke fået den anerkendelse, som hans karriere berettiger til.

Søndag gjorde den 34-årige midtbanespiller comeback i FCK, da københavnerne slog Randers FC med 1-0 i Superligaen.

FCK knækkede Esbjerg efter tvivlsomt angrebsspil
FCK knækkede Esbjerg efter tvivlsomt angrebsspil

- Når man ser på hele hans karriere, så er han et undervurderet navn i dansk fodbold.


Christian Poulsen dirigere med holdkammeraterne.

- Det kan godt være, at han de seneste år sad lidt på bænken i Liverpool og Juventus, inden han skiftede til en lille fransk klub, men i sine velmagtsdage i FCK, Sevilla og Schalke var han outstanding, fastslår Ståle Solbakken.

Solbakken åbner op for tidligere Barcelona-stjerne
Solbakken åbner op for tidligere Barcelona-stjerne

FCK-træneren fik i slutningen af september overtalt Poulsen til at fortsætte karrieren, efter at midtbanespilleren i sommer stoppede i Ajax. Den rutinerede midtbanespiller overvejede kraftigt at stoppe karrieren, men blev alligevel lokket til at fortsætte i FCK.

- Han er allerede en kæmpesucces, fordi han er af den gamle skole. Jeg får næsten tårer i øjnene, siger Solbakken.

Solbakken efter chok-transfer: Vi kunne ikke genkende Mussis
Solbakken efter chok-transfer: Vi kunne ikke genkende Mussis

- Han kommer på sin damecykel til træning, og han er den første, der møder op, og den sidste, der tager hjem.

- Han tager sig tid til alle. Han har disciplin i træningen og er altid forberedt. Jeg tror, at det er godt for de unge at se ham forberede sig. Han har helt sikkert været en bedre fodboldspiller, men alle kan lære noget af ham, siger Solbakken.

Poulsen, der efter skiftet til Schalke 04 i 2002 har været forbi Sevilla, Liverpool, Juventus, Evian og Ajax Amsterdam, kom på banen efter 88 minutter mod Randers FC. FCK vandt hjemmekampen på en straffesparkscoring før pausen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx