24/04-18 11:36

Magnussen vil være bedst af de næstbedste i BakuMagnussen vil være bedst af de næstbedste i Baku

Haas kan blive holdet, der ender lige efter de tre bedste Formel 1-hold, mener Kevin Magnussen.

storybild

Baku. Kevin Magnussen har høstet point i de seneste to Formel 1-grandprixer, og Haas-køreren satser på at gøre det igen på søndag i Baku i Aserbajdsjan.

Danskeren føler, at Haas-bilen er forbedret markant i forhold til sidste sæson, hvor holdet generelt havde svært ved at hente point.

- Det vigtigste er, at vi har en god bil. Det er en bedre bil i år. Jeg tror også, at det gør en stor forskel, at jeg er på det samme hold for andet år i træk og får den kontinuitet.

- Det giver en totalt anderledes forberedelse og noget erfaring at trække på, siger Magnussen til holdets hjemmeside.

I sidste års Formel 1-grandprix i Baku var Magnussen oppe at snuse til podiet som nummer tre, inden han faldt tilbage og sluttede på en syvendeplads.

- Vi var meget heldige at være oppe på tredjepladsen i sidste års løb - det var overhovedet ikke vores naturlige position.

- Vi endte på syvendepladsen, og selv den placering var ikke vores naturlige position. Vi var ikke ret konkurrencedygtige i sidste års grandprix i Baku, men vi lukrerede på andres fejl.

- Jeg er sikker på, at vi er mere konkurrencedygtige nu, og forhåbentlig er vi lige så heldige som sidste år, siger Magnussen.

Mens Ferrari, Red Bull og Mercedes er de tre klart bedste hold i Formel 1, er det langt mere tæt blandt de næstbedste, mener Magnussen.

- I øjeblikket mener jeg, at vi er meget jævnbyrdige med Renault og måske lidt hurtigere end McLaren - i hvert fald i kvalifikationen.

- Resten af midterfeltet er lidt mere ustabilt, men flere hold kan helt sikkert blande sig med resten af os ved visse lejligheder, vurderer Magnussen.

- Renault er formentlig den stærkeste konkurrent i midterfeltet, men jeg mener, at vi har en bil, som nemt kan matche deres. Og når vi gør det godt, kan vi også slå Renault.

- Det bør være vores mål lige nu - at slås mod de gutter, lyder det fra Magnussen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Brandfolk slås mod voldsom brand -...
bt.dk
Forskere bag kæmpe studie: Det her er...
bt.dk
Mary fik Frederik til at græde: Læs...
bt.dk
Haveredskab skyld i brand - i dag er...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx