Af - 19/09-13 22:05; Opdateret: 20/09-13 06:39

Laudrup: Vi dominerede det heleLaudrup: Vi dominerede det hele

Efter 3-0 over Valencia var Michael Laudrup en stolt manager for Swansea.

storybild

Michael Laudrup hilser på Valencia-træner Miroslav Djukic. (Billede: Polfoto/AP/Alberto Saiz)

3-0 ude over Valencia. Det er kun rigtigt store hold, der henter sådan en sejr på Mestalla – og så Swansea, der torsdag aften fik en rigtigt god start på Europa League-gruppespillet.

LÆS OGSÅ: Laudrup og Swansea spadserer sig til sejr

Manager Michael Laudrup var svært tilfreds efter en kamp, hvor et rødt kort til hjemmeholdets Adil Rami efter kun 10 minutter satte slagets gang.

- Det var en fantastisk kamp. Selvfølgelg havde det røde kort stor betydning, men vi dominerede fra første til sidste minut, sagde Michael Laudrup på den efterfølgende pressekonference.

Han påpegede, at waliserne ud over de tre mål faktisk brændte chancer på stribe.

- Vi kunne have scoret mere end tre mål, og jeg er meget glad for at slå en klub som Valencia. Det var bare vores femte kamp i Europa, og vi var oppe imod et stort hold, sagde Michael Laudrup og forsatte:

- Det var godt at se, at selv om vi har spillere uden international erfaring, så betyder det ingenting.

Nu venter St. Gallen på hjemmebane i den kommende Europa League-dyst, og den danske manager advarede om at tro, at det hele allerede er afgjort.

- Hvis vi ikke vinder den næste kamp på Liberty Stadium, er vi tilbage, hvor vi startede, sagde Michael Laudrup.

Og så sendte han en hilsen til alle de medrejsende fans, der for første gang kunne drage til en gruppekamp i europæisk sammenhæng.

- Jeg er så glad på alles vegne. Vi havde mange fans med, og det var en aften til mindebøgerne. At vinde den første kamp i gruppen er en fantastisk start, sagde Michael Laudrup.

LÆS OGSÅ: Laudrup og Swansea spadserer sig til sejr

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx