23/10-17 09:39; Opdateret: 23/10-17 13:26

Kylian Mbappé er kåret som årets Golden BoyKylian Mbappé er kåret som årets Golden Boy

PSG-stjernen Kylian Mbappé slog Ousmane Dembélé i kampen om at blive årets Golden Boy.

storybild

PSG-stjernen Kylian Mbappe er kåret til årets Golden Boy. Reuters/Philippe Laurenson

Rom. Det blev den franske landsholdsangriber Kylian Mbappé, som mandag vandt hæderen som årets Golden Boy.

Det er den årlige pris til det største talent under 21 år. Den italienske avis Tuttosport står bag prisen, som er blevet uddelt siden 2003.

Den 18-årige angriber fra Paris Saint-Germain blev nummer et med 291 point foran FC Barcelonas 20-årige Ousmane Dembélé, der fik 149 point.

Manchester Uniteds Marcus Rashford fik tredjeflest point (76), mens Manchester Citys 20-årige brasilianske stortalent Gabriel Jesus blev tildelt 72 point.

Sidste år havde Kylian Mbappé stor succes i den franske klub Monaco, hvor han scorede 26 mål i 44 kampe.

I sommer skiftede Kylian Mbappé til PSG på en lejeaftale, der kan gøres permanent til næste sommer, hvis pariserne hoster op med cirka 1,3 milliarder kroner.

Det er et panel bestående af 30 journalister fra forskellige europæiske medier, som valgte vinderen.

Landsholdsangriberen Kasper Dolberg og den tidligere FC Nordsjælland-angriber Emre Mor var blandt de 25 nominerede i år.

Kasper Dolberg endte på en samlet syvendeplads med 27 point, mens Emre Mor blev otter med 13 point.

Nummer fem på listen blev AC Milan-keeperen Gianluigi Donnarumma, mens Borussia Dortmunds Christian Pulisic blev sekser.

Tidligere vindere af prisen tæller prominente navne som Paul Pogba, Wayne Rooney, Isco og Lionel Messi. Sidste år vandt portugiseren Renato Sanches prisen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx