21/07-17 20:41

Chelsea bekræfter køb af spansk angriberChelsea bekræfter køb af spansk angriber

Alvaro Morata er officielt Chelsea-spiller, efter at den engelske klub har bekræftet klubskiftet.

storybild

Alvaro Morata er færdig i Real Madrid-trøjen for denne gang, efter at klubskiftet til Chelsea er bekræftet. Reuters/Tony Gentile/arkiv.

London. Alvaro Morata kan kalde sig Chelsea-spiller.

Fredag bekræfter det engelske mesterhold, at kontrakten om den 24-årige spanske angribers skifte fra Real Madrid er underskrevet.

Alvaro Morata har underskrevet en femårig kontrakt, efter at han gennemgik et lægetjek, og han forventes at støde til Chelsea-truppen inden for kort tid.

- Vi er glade for, at Alvaros kontraktunderskrivelse er færdiggjort, og vi byder ham velkommen til klubben. Vi er sikre på, at han kan gøre et stort indtryk for Chelsea, og vi ser frem til at se ham i aktion, Chelseas tekniske direktør, Michael Emenalo, til Chelseas hjemmeside.

For to dage siden bekræftede Chelsea, at klubben var enig om et køb af spilleren i Real Madrid, og at spillerens personlige kontraktforhold samt et lægetjek ventede.

Ifølge det spanske medie Cadena Ser og AFP er der tale om et køb til 80 millioner euro (ca. 594 millioner kroner.).

- Jeg er så glad for at være her. Det er en utrolig følelse at være en del af denne store klub. Jeg ser frem til at arbejde hårdt, score så mange mål, jeg kan, og vinde så mange trofæer, som muligt, citeres Alvaro Morata for at sige til Chelseas hjemmeside.

Alvaro Morata scorede 20 mål i 43 kampe for Real Madrid i den seneste sæson, da Real Madrid vandt både det spanske mesterskab og Champions League.

Han har scoret ni gange i 20 landskampe for Spanien.

Alvaro Morata begyndte sin ungdomskarriere i Atlético Madrid, men skiftede til Real Madrid, hvor han begyndte på klubbens reservehold.

Frem til 2014 var han en del af førsteholdstruppen, men spillede derefter to sæsoner i Juventus.

Før den forgangne sæson skiftede han tilbage til Real Madrid.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Skud affyret i boligområde
bt.dk
Mand trak kniv i supermarked: Kan du...
bt.dk
Meghan Markles halvsøster afbrudt...
bt.dk
Tv-ekspert stiktosset over p-afgift:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx