24/08-17 21:12; Opdateret: 24/08-17 23:26

Sara Slott Petersen bliver nummer to i ZürichSara Slott Petersen bliver nummer to i Zürich

Den danske hækkeløber leverede sæsonens bedste resultat, da hun tog andenpladsen ved Diamond League-stævne.

storybild

Zürich. Sara Slott Petersen måtte efter en teknisk fejl i semifinalen acceptere en niendeplads i 400 meter hæk ved VM i London.

Torsdag aften havde den danske atletikstjerne anderledes succes, da hun blev nummer to i konkurrencen ved Diamond League-stævnet i Zürich.

Sara Slott Petersen løb i tiden 54,35 sekunder, hvilket er hendes bedste tid i 400 meter hækkeløb i sæsonen.

Senest sluttede danskerne på femtepladsen ud af de seks deltagere ved Diamond League-stævnet i Birmingham.

Her blev Sara Slott noteret for tiden 55,28 sekunder.

Torsdag aften var kun tjekkiske Zuzana Hejnová hurtigere end den danske atlet, da tjekken tog førstepladsen med tiden 54,13 sekunder.

- Det var dejligt, at det fungerede i dag. Jeg havde igen følelsen af at kende mig selv. I de andre løb i år har jeg ikke været mig selv.

- I Birmingham sad det dybt i mig, at jeg ikke måtte gentage fejlen fra VM. Så jeg havde kun fokus på skridtlængden og løb alt for langsomt hen til den første hæk. Det ødelagde tingene.

- I dag var der fokus på både skridtlængde og fart, og det lykkedes, siger Sara Slott Petersen ifølge Dansk Atletik Forbunds (DAF) hjemmeside.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx