18/09-17 17:55

Nyslået dansk verdensmester: Det føles sindssygtNyslået dansk verdensmester: Det føles sindssygt

Mikkel Bjerg er verdensmester i enkeltstart for U23-ryttere efter en magtdemonstration i Bergen.

storybild

Mikkel Bjerg knuste al modstand ved U23-rytternes VM-enkeltstart mandag og er ny verdensmester. Reuters/Ntb Scanpix

Bergen. Trods sine blot 18 år smadrede danske Mikkel Bjerg alle de ældre konkurrenter på mandagens U23-enkeltstart ved VM i Bergen.

Danskeren tog guld med en margin på mere end et minut ned til nærmeste forfølger, og karrierens største triumf var svær at tage ind i minutterne efter sejren.

- Det føles sindssygt, og jeg har nok ikke forstået det endnu, siger Bjerg til TV2 Sport efter sejren.

- Jeg kunne fornemme den sidste halve time, at de andre tider ikke truede mig, men det har været et par nervepirrende sidste timer.

Danskeren var i anden startgruppe af de fem, og derfor sad han længe i "hot seat", hvor den førende rytter sidder og følger med i, om nogen vipper ham af sædet.

Mikkel Bjerg kører sin første sæson som U23-rytter efter at have fået sølv ved VM i enkeltstart for juniorer sidste år, og han mener, at den lidt overraskende triumf kan tilskrives en blanding af fokus og held.

- Jeg har været fokuseret i tre måneder, hvor alt har handlet om denne her dag. Jeg har trænet frem mod det, og så har jeg ikke været syg, så jeg har også været heldig, siger den danske verdensmester.

Han lagde ikke skjul på, at drømmen nu er at forsvare titlen til næste år, hvor han ikke kan komme lidt fra baghjul igen.

- Det er stort at vinde, men det giver også mere pres, siger han.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx