Af Daniel Martinsen - 15/08-14 07:14; Opdateret: 15/08-14 10:35

Enighed i nat: Ingen fodboldkonfliktEnighed i nat: Ingen fodboldkonflikt

Især danske superliga-konlfikter kan ånde lettet

storybild

Bolden kan roligt rulle videre videre i Superligaen. Og ikke mindst i de europæiske kampe. (Billede: Polfoto/AP)

Meget sent natten til fredag blev de enige, de danske spillere og fodboldklubber.

En ny overenskomst er på plads, og dermed undgår dansk fodbold at blive smidt ud i det kaos, som en lockout ville medføre.

Grækere før FCM-kamp: Dansk konflikt er ikke vores problem
Grækere før FCM-kamp: Dansk konflikt er ikke vores problem

- Det har været intenst men positivt, med god stemning hele vejen igennem. Det er dejligt, vi er nået til enighed, det er vi alle sammen glade for. Især dem, der skal spille Europa Cup, det er stort for dansk fodbold, at de får lov til det, siger Martin Retov, talsmand for den ene part, Spillerforeningen, til TV 2 News.

Også hos den anden, Divisionsforeningen, er der tilfredshed.

Konflikt-katastrofe truer: Kan koste klubbers Europa-drømme
Konflikt-katastrofe truer: Kan koste klubbers Europa-drømme

- Det har været både lange og hårde forhandlinger, men med tanke på det resultat, vi har nået, har det været det hele værd, siger direktør i Divisionsforenigen, Claus Thomsen.

Det har reelt set været de danske klubber (og spillere), der skal ud og spille europæisk fodbold i næste uge, der har haft mest spil.

Ukrainske fodboldbøller: FCK-fans bad selv om det
Ukrainske fodboldbøller: FCK-fans bad selv om det

Men nu skal AaB, FC København og FC Midtjylland ikke sende svækkede hold på banen i den sidste og afgørende kvalifikationsrunde for at nå Champions League og Europa League.

Apoel Nicosia, Bayer Leverkusen og Panathinaikos kan se frem til at møde det bedste, dansk klubfodbold kan præstere.

- Det er vigtigt for os, at Danmark repræsenterer sig ordentligt ude i Europa, og nu har AaB FC København og Midtjylland en fantastisk chance for at vise sig frem og forhåbentligt slå sig igennem til de europæiske turneringer specielt Champions League. Vi er glade, hvor vi står nu og vil gerne hjem og sove, sigerr Martin Retov til TV 2 News.

Også hos Divisionsforeningen er man tilfreds med, at de danske hold kan spille for fuld kraft i de euopæiske kampe.

- Vi har forhandlet en meget vigtig overenskomst på plads. Dermed er dansk fodbolds fremtid sikret både på kort og længere sigt. De europæiske kampe i de kommende uger kan gennemføres som planlagt, siger direktør i Divisionsforeningen, Claus Thomsen.

Mere på mx.dk senere i dag om, hvad den nye overenskomst indholder.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx