02/09-17 05:14

Nicole Broch Larsen falder tilbage i PortlandNicole Broch Larsen falder tilbage i Portland

Nicole Broch Larsen kunne ikke leve op til sin første runde i turnering i USA, men kan stadig skimte toppen.

storybild

Med en samlet score på fem slag under par daler Nicole Broch Larsen fra en delt andenplads til en placering som delt nummer 15. Scanpix/Vaughn Ridley/arkiv

Portland. Den danske golfspiller Nicole Broch Larsen kunne ikke helt holde niveauet, da hun fredag gik anden runde i LPGA-turneringen Cambia Portland Classic.

Danskeren, som indledte anden runde på 10. hul, lavede en bogey på hul 15, og på hul 18 måtte hun indkassere en dobbelt bogey.

På de afsluttende ni huller fandt hun det gode spil frem og leverede tre birdies. Dermed endte hun med at gå i 72 slag, som er banens par. Torsdag gik Nicole Broch Larsen banen i 67 slag.

Med en samlet score på fem slag under par daler Nicole Broch Larsen fra en delt andenplads til en placering som delt nummer 15.

Tre spillere deler førstepladsen i ti slag under par. Deriblandt Stacy Lewis fra USA, som præsterede fredagens bedste runde med 64 slag.

Nanna Koerstz Madsen, Emily Kristine Pedersen og Therese O'Hara er også med i turneringen, men ingen af de tre kom over cutgrænsen.

Nanna Koerstz Madsen gik anden runde i 74 slag og samlet et slag over par, mens Therese O'Hara kom rundt i 73 slag og samlet to slag over par.

Emily Kristine Pedersen endte samlet otte slag over par efter en anden runde i 80 slag.

Nicole Broch Larsen blev i sidste uge delt nummer tre ved en anden LPGA Tour-turnering, Canadian Pacific Open i Ottawa.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx