Af Ritzau - 21/04-17 19:16; Opdateret: 21/04-17 21:33

Belgier sender Novak Djokovic ud i Monte CarloBelgier sender Novak Djokovic ud i Monte Carlo

David Goffin slog Novak Djokovic i kvartfinalen i Monte Carlo Masters og møder Rafael Nadal i semifinalen.

storybild

Novak Djokovic blev fredag sendt ud af grusturneringen Monte Carlo Masters efter kvartfinalenederlag til David Goffin. (Billede: Reuters/Eric Gaillard)

Tennisfans må kigge langt efter et semifinalemøde mellem Novak Djokovic og Rafael Nadal i tennisturneringen Monte Carlo Masters.

Fredag måtte den serbiske verdenstoer således vinke farvel til grusturneringen, da han i kvartfinalen tabte til David Goffin.

Belgieren vandt opgøret 6-2, 3-6, 7-5, og det bliver i stedet verdensranglistens nummer 13, der løber ind i Nadal i semifinalen.

Spanieren vandt efterfølgende sin kvartfinale over argentinske Diego Schwartzman 6-4, 6-4, og Nadal skal dermed forsøge at besejre David Goffin for at spille sig i turneringens finale.

Djokovic kom skidt i gang med opgøret, da Goffin lagde ud med at bryde serberen i kampens første parti, og belgieren brød en gang mere i første sæt, som sikkert blev vundet.

I andet sæt kom Djokovic tilbage, og da han brød David Goffin til 3-1-føring, så endte det med sætsejr til verdenstoeren, som fortsatte ind i tredje sæt, hvor han brød Goffin med det samme til 1-0-føring.

Det blev også 2-0 i egen serv til Djokovic, men Goffin brød tilbage til 4-4, før han sikrede sig sejren ved at bryde til 7-5 i tredje sæt.

Novak Djokovic var seedet som nummer to i turneringen efter britiske Andy Murray, der måtte sige farvel til grusturneringen efter ottendedelsfinalen.

Monte Carlo Masters var Murrays første turnering efter en skadespause på mere end en måned.

Tredjeseedede Stanislas Wawrinka blev også sendt ud af turneringen med nederlag i ottendedelsfinalen til Pablo Cuevas fra Uruguay.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx