Af Ritzau - 09/01-17 17:56

Lyngby kan være på vej på amerikanske investorhænderLyngby kan være på vej på amerikanske investorhænder

Bestyrelsen i Lyngby Boldklub er langt i forhandlingerne med en amerikansk investorgruppe om et salg.

storybild

Lyngbys spillere (i gult) kan snart have nye ejere at spille for. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Mandag præsenterede superligaklubben Lyngby Boldklub et skidt regnskab med et minus på 25 millioner kroner, men til gengæld er et salg af klubben tæt på.

Allerede i regnskabet skrev bestyrelsen, at man var langt i processen omkring et muligt salg af klubben, og nu bekræfter bestyrelsesformand Torben Jensen, at det er en amerikansk investorgruppe, der forhandles med.

Det skriver Torben Jensen i en mail til finans.dk.

Han forklarer, at investorgruppen har underskrevet et såkaldt "letter of intent" om at købe hele klubben for 45 millioner kroner.

Hellerup Finans er storaktionær i klubben, og Lyngby har ikke fået tilført kapital siden sommer.

Ifølge pressemeddelelsen fra Lyngby i forbindelse med regnskabet har klubben brug for ny kapital.

Det kan komme fra det salg, der kan være nært forestående, og ellers skal Hellerup Finans, som selv døjer med en stram økonomi, forsøge at rejse ny kapital til klubben.

På banen har Lyngby i efteråret haft stor succes efter oprykningen til Alka Superligaen. Holdet indtager femtepladsen i ligaen ved vinterpausen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx