Af Ritzau - 24/06-17 22:52

Kenneth Bjerre: Jeg skulle have været i den finaleKenneth Bjerre: Jeg skulle have været i den finale

Den danske speedwaykører Kenneth Bjerre er skuffet over at misse finalen i VM-grandprixet i Horsens.

storybild

Kenneth Bjerre (i gult og blåt) hentede syv point i Horsens, og det var ikke nok til at nå i semifinalen. (Billede: Scanpix/Frank Cilius)

Kenneth Bjerre var tæt på at nå semifinalerne i lørdagens VM-grandprix i Horsens.

Den danske speedwaykører hentede syv point, men det var ikke nok. For at nå med blandt de otte bedste krævede det mindst otte point.

- Jeg havde starterne og farten til at nå i en finale. Men jeg skal jo lave pointene til det. Jeg går herfra tilfreds, fordi cyklen kørte godt, og jeg lavede gode starter.

- Havde vi kørt det hele om i morgen, så havde jeg stået i den semifinale, siger Kenneth Bjerre.

Han blev udelukket i heat 15, hvor han kørte ind i landsmanden Peter Kildemand. Og det var en unødvendig dom, mener Kenneth Bjerre.

- Jeg blev udelukket, og det var fifty-fifty. Der var kontakt, og dommeren kunne gøre det, og han kunne lade være. Det er ikke noget, jeg hidser mig op over, siger Kenneth Bjerre.

Kildemand kørte på det tidspunkt - i heat 15 - også for sin spinkle chance for at nå i semifinalen, så ingen af duellanterne ville give den anden den mindste plads.

- Peter kunne selvfølgelig være blevet på cyklen. Han havde pladsen til at lukke af, men gjorde det ikke. Han kørte sin chance, og jeg kørte min.

- Min cykel tog ved på et tidspunkt, da jeg slet ikke var klar på det. Og Peter var på et uheldigt sted, hvor han ikke skulle være set fra min synsvinkel, siger Kenneth Bjerre.

Nogle gange vurderer dommeren, at ingen kørere skal udelukkes, når der er sammenstød, men ikke i denne situation.

- I sådan en situation kunne dommeren også have taget alle fire med videre, mener Kenneth Bjerre.

Lørdagens grandprix blev vundet af polske Maciej Janowski.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx