28/02-18 12:53

Håndboldforbund fastholder EM-bøde for Mikkel Hansen-skubHåndboldforbund fastholder EM-bøde for Mikkel Hansen-skub

Det Europæiske Håndboldforbund har ifølge TV2 Sport valgt at lade bøden til den danske stjerne stå ved magt.

storybild

Der bliver ikke ændret på den bøde, som var resultatet af Mikkel Hansens møde med en EHF-official i pausen af kampen mellem Danmark og Sverige ved EM. Scanpix/Andrej Isakovic/arkiv

København. En bøde på 4000 euro - knap 30.000 kroner - kommer til at stå ved magt, efter at den danske håndboldspiller Mikkel Hansen angiveligt skubbede til en official under EM.

Det skriver TV2 Sport, der har modtaget en mail fra Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) efter at have appelleret afgørelsen.

Den danske stjernespiller blev i januar straffet for at have skubbet til en delegeret fra EHF under EM i Kroatien.

Dansk Håndbold Forbund (DHF) appellerede bøden efter episoden, som fandt sted i pausen af Danmarks EM-semifinale mod Sverige.

Den kvindelige kontrollør fra EHF ville forhindre danskerne i at forlade banen ad den forkerte udgang.

- Vi var på vej ud i korridoren bag dommerbordet, men fik at vide, at vi skulle gå ud i den ene ende af banen, sagde DHF's sportschef, Morten Henriksen, efter nederlaget til Sverige.

- Da vi kom derned, fik vi at vide, at vi skulle gå ned i den anden ende, og det overholdt vi ikke.

- Derfor får vi en bøde på 4000 euro, og i den bøde er der en påstand om, at der skulle have været noget råben og noget skubben. Det er ikke sandt. Derfor har vi appelleret bøden, sagde DHF-sportschefen ved den lejlighed.

Sagens hovedperson, Mikkel Hansen, afviste også at have skubbet til kvinden.

- Vi har vores egen version. Og den er naturligvis anderledes, end at jeg skulle have skubbet en kvinde.

- Der var lidt problemer, i forhold til hvor vi skulle gå ud henne. Jeg gik ud, der hvor jeg gik ind. Det gav mening, for det var der, vores omklædningsrum var.

- Der stod en dame foran, men jeg har hverken skubbet eller sagt noget som helst, sagde Paris Saint-Germain-spilleren efter kampen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Superliga-boss efter frifindelse:...
bt.dk
Filmet på video: Talte prins William...
bt.dk
Kæmpebeløb: Nyt sommerhus på markedet...
bt.dk
Signe Molde og ægtemanden har...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx