09/05-14 18:47

Ung Tinkoff-Saxo-dansker tæt på stor sejrUng Tinkoff-Saxo-dansker tæt på stor sejr

Det danske cykeltalent Michael Valgren var centimeter fra etapesejren fredag i fire dage ved Dunkerque.

Den unge danske cykelrytter Michael Valgren begik fredag sit største resultat som professionel cykelrytter, da han sluttede på andenpladsen i fredagens anden etape af etapeløbet fire dage ved Dunkerque.

Det var endda tæt på at slutte i den helt store triumf for Tinkoff-Saxo-danskeren. På etapens sidste stigning slog han hul i selskab med den franske profil Sylvain Chavanel (IAM).

Tinkovs nye dilemma: Whisky eller cykling?
Tinkovs nye dilemma: Whisky eller cykling?

Riis' superstjerne vinder igen: Er 'El Pistolero' tilbage på toppen?
Riis' superstjerne vinder igen: Er 'El Pistolero' tilbage på toppen?

Den dansk/franske konstellation holdt forspringet frem til afslutningen og skulle afgøre etapen imellem sig. Franskmanden tog føringen og holdt lige netop Michael Valgren bag sig. Der måtte endda målfoto til for at placere sejren.

Den fornemme danske præstation fik også positiv indflydelse på det samlede klassement, hvor Michael Valgren avancerede til løbets samlede tredjeplads inden de to sidste etaper.

Riis skriver med colombiansk klatrer
Riis skriver med colombiansk klatrer

Han er fem sekunder efter løbets førende rytter Arnaud Demare.

Den 22-årige Michael Valgren har gjort sig bemærket ved at vinde Liege-Bastogne-Liege for U23-ryttere de seneste to sæsoner.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx