Af - 07/01-15 09:18

Nu kun tredjevalg - husker DU Thomas Sørensen?Nu kun tredjevalg - husker DU Thomas Sørensen?

Thomas Sørensen er stadig på kontrakt i Stoke. Han spiller godt nok aldrig, men han elsker stadig at træne

storybild

(Billede: Polfoto)

Kan du huske Thomas Sørensen?
Målmanden og anføreren for det danske landshold?

Det er nok længe siden, du har tænkt på ham, men faktisk er han stadig aktiv i Premier League-klubben Stoke.
Sådan da.

Thomas Sørensen tager et år mere i Stoke
Thomas Sørensen tager et år mere i Stoke

Han spillede halvanden kamp i hele 2014, og han har ikke udsigt til at komme på banen i 2015. Men landsholdets tidligere førstemålmand forsikrer, at han stadig er fit for fight.

- Jeg kan sagtens se mig selv i spejlet, og jeg ville også kunne spille i morgen, siger den danske veteran, som har vænnet sig til at hans jobbeskrivelse indebærer træning i hverdagen og en plads på tribunen i weekenden.

Røg en smøg – fik bøde på 200.000 kroner
Røg en smøg – fik bøde på 200.000 kroner

- Det er frustrerende, for man vil jo gerne være med omkring kampene. Jeg ER jo med, men jeg sidder på tribunen frem for på bænken, siger han.

Det har den danske keeper ikke været på det seneste, fordi klubbens unge målmand, 21-årige Jack Butland er returneret til klubben fra et låneophold. Han er blevet andenmålmand, mens bosnieren Asmir Begovic er klubbens ubestridte nummer et.

- Det er nu engang situationen i klubben, og jeg har accepteret, at jeg er røget ned som tredjemålmand. Jeg er stadig fit for fight, og jeg har glæden ved fodbolden. Jeg glæder mig til at træne hver dag, og jeg giver, hvad jeg har. Men det er da ærgerligt, at der ikke er noget at se frem til rent kampmæssigt, siger han.

Thomas Sørensens kontrakt med Stoke udløber til sommer, og der er ikke lige umiddelbart planer om en forlængelse. For danskeren har et andet projekt i støbeskeen, som uanset hvad, vil gå ud over opstarten til den næste sæson.

Fræk Twitter-snak: Premier League-spiller i problemer
Fræk Twitter-snak: Premier League-spiller i problemer

- Jeg har et cykelprojekt til sommer til fordel for syge børn i Danmark, som jeg vil bruge noget tid på, og det vil jo ligesom gå lidt ud over opstarten, hvis det var sådan, at jeg skulle fortsætte, forklarer han.

Men om det betyder, at karrieren på fodboldbanen er slut, ved han ikke endnu.

- Jeg kan godt tage et par år til. Lige nu har jeg lysten, men jeg træffer nok først en beslutning, når vi nærmer os sidst på sæsonen. Der tror jeg, at jeg er tættere på en beslutning om, om det er et fuldstændigt stop, siger han.

LÆS OGSÅ: Wolfsburg: Bendtner er ikke fra øverste hylde

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx