10/10-17 05:02

Islands landstræner frygtede tømmermænd efter EM-succesIslands landstræner frygtede tømmermænd efter EM-succes

Island er klar til VM, men holdets træner frygtede inden kvalifikationen, at spillerne var mætte af succes.

storybild

Island er klar til VM. Det sker, efter at holdet mandag kvalificerede sig ved at slå Kosovo 2-0. Scanpix/Haraldur Gudjonsson

Reykjavik. Mindre end 18 måneder efter at holdet sensationelt slog England ud af EM, er det islandske fodboldlandshold igen på læberne hos alle fodboldfans.

Det sker, efter at holdet mandag kvalificerede sig til VM ved at slå Kosovo 2-0.

Det er Islands første VM-kvalifikation nogensinde.

Holdets træner indrømmer, at han var i tvivl, om hvordan holdet ville præstere efter den store succes ved EM i Frankrig, hvor Island sensationelt nåede kvartfinalen.

- Jeg troede efter EM, at det ville blive svært at motivere spillerne igen. Den første øl efter en stor fest er ikke den bedste. Det var svært at skulle vende tilbage til hverdagen efter vores kæmpefest i Frankrig, siger træner Heimir Hallgrímsson.

Men holdet vendte stærkt tilbage. Island tager den direkte plads til VM i Rusland foran svære modstandere som Kroatien, Tyrkiet, Østrig og Ukraine.

- Det er endnu sværere i en gruppe med så svære modstandere som Kroatien, Tyrkiet, Ukraine og Finland, der er meget bedre, end deres plads i gruppen viser, siger Hallgrímsson.

Det er kun omkring to år siden, at Island for første gang kvalificerede sig til en slutrunde. Det skete, da holdet blandt andet nedlagde Holland på vej til EM-slutrunden i Frankrig.

- Vores succes lige nu er ikke endemålet. Det er en del af den lange rejse mod et endemål, siger Islands landstræner kryptisk.

Island er med sine 330.000 indbyggere det mindste land nogensinde målt på indbyggere, der når en VM-slutrunde.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx